Hvilke børn er i særlig risiko for at blive ramt af infektioner i den tidlige barndom og hvilken rolle spiller infektioner for senere sygdomsudvikling af f.eks. astma, allergi og psykiatriske lidelser?
Kan der laves en model ud fra blod- og vævsprøver, så vi fremover kan blive bedre til at forudse, hvordan patienter med galdeblære- og galdegangskræft reagerer på behandling?
Disse to spørgsmål viser bredden i den forskning, der foregår på Herlev og Gentofte Hospital – og de har det til fælles, at forskerne, der forsøger at besvare dem, netop har modtaget en klinisk postdoc-bevilling hver fra Lundbeckfonden.
Foto: Nicklas Brustad (tv) og Dan Høgdall er modtagerer af de to forskningsbevillinger
For Nicklas Brustad, der er læge og tilknyttet Dansk BørneAstma Center her på hospitalet, er fokus på forebyggelse af infektioner i barndommen, som er den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelser hos småbørn. Den 5-årige bevilling fra Lundbeckfonden er ideel, da den giver mulighed for at fortsætte forskningen parallelt med den kliniske speciallægeuddannelse.
- Vi ønsker at undersøge, hvilke børn der er i særlig risiko for at blive ramt af infektioner og opleve komplicerede forløb samt konsekvenserne heraf for senere sygdomsudvikling af f.eks. astma, allergi og psykiatriske lidelser. Vi vil samtidig undersøge specifikke infektioners relation til kognitiv udvikling og hjernens strukturelle forandringer ved hjælp af MR-skanninger. Vi arbejder ud fra en hypotese om, at miljøfaktorer allerede under graviditeten spiller en helt afgørende rolle og kan trække på den store mængde af data, vi har indsamlet løbende op gennem barndom indtil 10-års alderen i vores omfattende mor-barn kohorte (COPSAC2010). Ved at supplere med information om børnenes metaboliske, genetiske og epigenetiske profil er ambitionen at blive klogere på de underliggende individuelle infektionsmekanismer. Viden, som i sidste ende skal bidrage til den forebyggende indsats mod infektioner direkte til gavn for børnene, forklarer han.
LF Postdocs er forskningsbevillinger rettet mod yngre, højt kvalificerede forskere inden for det sundhedsvidenskabelige felt. Det kommer også Dan Høgdall til gavn. Han er læge på Afdeling for Kræftbehandling, og har modtaget en bevilling på knap 2,5 mio. kr. til forskning i galdeblære- og galdegangskræft.
- Det er en aggressiv kræftform, der årligt rammer ca. 200 danskere, og som desværre har begrænsede behandlingsmuligheder. Patienterne tilbydes kemoterapi, men det er meget individuelt, hvordan de reagerer på behandlingen. Vi har gennem en årrække etableret en omfattende biobank med blod og væv fra patienter med galdeblære- og galdegangskræft. Her har vi tidligere vist, at systemisk inflammation har stor indflydelse på, hvordan patienterne klarer sig. Vi vil nu udbygge disse resultater ved at matche de systemiske signaler med tumoren og dens støttevæv. Målsætningen er at lave en model, som kan gøre os klogere på, hvordan en kræftknude påvirker patienten både lokalt og systemisk. Dette, håber vi, kan bruges til bl.a. at vurdere, hvordan en patient vil respondere på kemoterapi og dermed måske åbne for nye behandlingsmuligheder, siger Dan Høgdall.