- Børn i mistrivsel er en tematik, der bliver større og større i samfundet, og vi hører mere om det i nyhederne. Vi får familier ind, der har været igennem hele systemet for at finde ud af, hvorfor deres barns krop larmer så meget. De børn, der kommer ind hos os, er så svært belastet, at deres krop er på fuldt overarbejde. Hvis man ikke hjælper børnene, vil deres symptomer følge dem resten af livet.
Sådan fortæller årets vinder af sygeplejeprisen 2023. Aakriti Rahbek blev uddannet sygeplejerske i 2018 og tog herefter kandidatuddannelsen i sygeplejevidenskab, som hun færdiggjorde i 2020. Hun har hele livet haft forskellige jobs, hvor børn har været omdrejningspunktet. Både som lektiehjælper, barnepige og ikke mindst studiejobbet hos Behandling af Nyfødte på Herlev Hospital. Der hersker derfor ingen tvivl om, hvad Aakriti Rahbeks sygeplejehjerte brænder for, nemlig at arbejde med og hjælpe børn og belastede familier.
- For mig har det altid været vigtigt at kunne gøre en forskel, hver eneste dag jeg er på arbejde. Om det så er en lille eller en stor forskel, så er det dét drive, jeg gerne vil have i mit liv – og det får jeg gennem mit virke som sygeplejerske.
Denne måned kan hun fejre sin toårsdag hos Center for Socialpædiatri på Herlev Hospital. Et afsnit, der er bygget op omkring én særlig faktor: non-farmakologi. Det betyder, at afsnittet ikke bruger medicin som symptombehandling, men tilstræber at bruge andre alternativer.
Vejen til et mere patientorienteret forløb
Idéen til projektet opstod, efter Aakriti flere gange havde oplevet forvirring og usikkerhed blandt de indlagte børns forældre.
- Det gentog sig, at forældrene sagde "jamen hvad foregår her egentlig?" De fleste havde hørt ordet observationsindlæggelse, men få vidste, hvad det egentlig betød at blive observeret i to uger med sit barn. På den måde var det tydeligt for os medarbejdere, hvad vi lavede, men det var ikke tydeligt for familierne.
De undrende spørgsmål fra patienternes forældre fik hende til at gå til sin oversygeplejerske, hvor de hurtigt blev enige om, at der skulle omstruktureres i afsnittet. Sammen med 15 sygeplejersker fra afdelingen oprettede de en arbejdsgruppe med Aakriti som frontfigur.
- Vi blev enige om, at det skulle blive mere patientorienteret og ikke så personaleorienteret. Det krævede, at sygeplejerskerne, der var tæt på børnene, også skulle involveres i processen. Vi gik derfor sammen om at samle en masse input, og herefter fik vi skabt nogle skemalagte aktiviteter for børnene.
"Det kan virke banalt, men der er mange intentioner bag projektet"
De faste aktiviteter består blandt andet af et orienteringsmøde om mandagen, hvor personalet gentager de vigtigste informationer, og der er mulighed for at stille spørgsmål til det kommende forløb.
- Om eftermiddagen har familierne ofte glemt halvdelen af det, man har sagt i løbet af formiddagen. Vi gentager derfor rigtig meget af informationen, når der er kommet lidt mere ro på, og børnenes nervesystem ikke er så belastet.
Mandagsmødet bliver efterfulgt af en filmaften, hvor der er plads til, at børnene kan møde hinanden og blive trygge i de nye omgivelser. Tirsdag er der ofte live musik i samarbejde med 'MusikBeriget' og fysisk aktivitetsaften, hvor onsdag består af en krea-aktivitet. Alle ugens aktiviteter er nøje udvalgt, da de skal give anledning til observation og ikke mindst bane vejen for børnenes succesoplevelser – små som store. Den gennemgående fællesnævner for projektets aktiviteter er, at de skal kunne rumme alle børnene.
- Det har været en af vores kæpheste, at det skal være almengyldigt. Det vil sige uanset sprog, uanset alder og uanset funktionsniveau, skal de kunne være med til aktiviteterne. Det kan virke ret banalt, men der er mange intentioner bag projektet. Vores afsnit rummer både belastede børn, men også almenpædiatriske børn, der ligger på sengestuerne. Dem forsøger vi at inkludere så meget som muligt.
Projektet har kørt på afdelingen i knap et halvt års tid, men der har allerede været positiv respons fra patienter og forældre.
- Familiernes feedback har været, at det har givet enormt meget gennemsigtighed og tydelighed, som førhen har manglet. Børnene synes, at det er fedt, at der er nogle aktiviteter. Der er altid noget, man kan opsøge og være en del af, og de kan til- og fravælge mellem de forskellige tilbud.
Non-farmakologi i helikopterperspektiv
Som vinder af sygeplejeprisen 2023 får Aakriti Rahbek, foruden æren, 25.000 kr. Med sine store ambitioner for projektet er hun ikke et sekund i tvivl om, hvad pengene skal bruges på:
- Vi drømmer om at kunne dykke mere ned i det non-farmakologiske apotek. Vi ved, at der er evidens for mindfulness, og vi bruger i forvejen vejrtrækningsøvelser heroppe i forhold til at behandle børnenes symptomer. Der er en masse andre gode strategier, vi egentlig allerede bruger, men som vi ønsker at kunne kigge mere ned i for at vurdere, hvad der smertelindrer udover medicin, som kan passe ind i vores non-farmakologiske apotek. Det håber jeg meget, at vi kan arbejde videre med i fremtiden. Der er nedsat en arbejdsgruppe omkring dette, som jeg selv indgår i, og der er vi meget i starten af processen. Prisen er helt klart med til at give et boost til arbejdsgruppen.
Derudover håber hun på at kunne udbrede projektet til andre afdelinger og afsnit på hospitalerne landet over:
- Vi håber også at kunne løfte projektet op i helikopterperspektiv, således man kan samarbejde med alle børneafdelinger. Det er en omfattende proces, men det er noget, vores hold brænder enormt meget for.
Hospitalets Sygeplejepris gives hvert år til en sygeplejerske, der har ydet en helt særlig indsats for at udvikle sygepleje, der indfrier hospitalets ambition 'Godt Behandlet'. Det er hospitalsdirektionen der overrækker prisen på 25.000 kr. til faglig udvikling.