​​​

Susannes sommerjob blev et halvt århundrede langt

​Susanne Bæk Mathiasen har i april 50-års jubilæum, som hospitalsmedhjælper på Gentofte Hospital. Siden 1973 har det menneskelige samspil med patienter og kolleger, drevet arbejdsglæden: ”Vi skal huske at passe på hinanden”, lyder det fra hospitalets længst ansatte medarbejder.

Vent...

Anker Jørgensen var statsminister, Danmark lige indtrådt i EF, og Herlev Hospital var endnu bare en byggeplads.

Tiden var en anden, da Susanne Bæk Mathiasen d. 24. april 1973 havde første arbejdsdag på Gentofte Hospital, i det der bare skulle være et midlertidigt job for at tjene penge til sommerferien.

- Egentlig var det tilfældigt, at jeg landede her dengang. Jeg var 17 år og lige flyttet hjemmefra, og så boede jeg lige i nærheden. Så det var en god mulighed for at spare lidt op, fortæller Susanne Matthiasen.

- Jeg havde søgt ind på pædagogseminariet, men fik afslag på grund af min alder. Og så skete der jo det, at jeg blev rigtig glad for at være her på hospitalet. Vi havde det sjovt, og så endte det med at blive et meget langt sommerferiejob, griner hun.


​Foto: Susanne Bæk Mathiasen har 50-års-jubilæum på Gentofte Hospital i april.

Det handler om mennesker

Som hospitalsmedhjælper gør hun bl.a. rent på stuerne, og de seneste 7 år har det været patienter og personale på sengeafsnittet på Afd. for Led- og Knoglekirurgi, der har haft glæde af Susannes indsats. Men glæden går også den anden vej.

For selvom det er svært at sætte fingeren på én ting, der gør, at det blev til 50 år samme sted, så er det netop samspillet med patienter og kolleger i alle afskygninger, som Susanne hele tiden vender tilbage til.

- Jeg forsøger altid at være positiv, og så er jeg typen, der skal have mennesker omkring mig, som jeg kan tale med – både patienter og personale. Det samspil betyder meget for mig, og det er vigtigt for at bevare arbejdsglæden. At kunne gøre patienter eller pårørende glade ved at være der med en kop kaffe kl. 6 morgen, og have en dialog om dem som person, og ikke deres sygdom, siger Susanne og fortsætter.

- I det hele taget er det vigtigt, at vi – også som personale og på tværs af faggrupper - passer på hinanden, og hjælper hinanden. Patienterne siger nogle gange, at de kan mærke, at vi har det godt sammen, så også af den grund er det menneskelige samspil rigtig vigtigt.

Hjertevarme og faglig stolthed

Og den indstilling sætter de pris på, både i rengøringsenheden og på Afd. for Led- og Knoglekirurgi.

- Sus gør en kæmpe forskel i afsnittet. Hun får folk til at føle sig værdsat, ser den enkelte og det menneske de er, og har en hjertevarme, man kan mærke og yder omsorg for både kolleger, pårørende og patienter. Og så er hun fagligt stolt. Man kan mærke, at hun kan lide at gøre sit arbejde ordentligt, siger oversygeplejerske Karen Fink.

Det afspejler sig også i de takkebreve afdelingen ind i mellem modtager fra patienter, hvor der også er rosende ord om Susanne Bæk Mathiasen.

Samme toner lyder fra Marianne Nøhr Petersen, der er serviceleder i rengøringsenheden.

- Den måde Sus indgår i afdelingen, og ikke mindst hendes måde at danne relationer på er virkelig værdsat, og en inspiration for andre. Jeg ved, at hun på et tidspunkt er blevet fremhævet ved navn i en LUP (landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed), og det siger meget godt, hvem Susanne er og hvad hun står for.

Kogt fisk og slyngelstue

Meget har ændret sig på Gentofte Hospital i det halve århundrede Susanne Bæk Mathiasen har været der. Og det er hendes karriere et godt billede på med ansættelse på bl.a. Reumatologisk, Børneafdelingen, Barselsgangen og Øre-næse-hals for børn. Alle afdelinger, der er flyttet andre steder hen, mens Susanne har holdt fast i Gentofte.

Første afdeling hun var ansat på i de gule bygninger, var Hjerteafdelingen. Og ligesom de andre steder, var det en afdeling, hvor der var liv omkring hende.

- Det var jo en anden tid, men jeg kan huske at der var en seks-mands-stue, hvor patienterne lå, når de havde det nogenlunde. Den blev kaldt slyngelstuen, og her var der rum til at have dialog med patienterne i en åbenhjertig tone, griner hun.

Det var også dengang, hvor hun selv og de øvrige hospitalsmedhjælpere hver tirsdag kogte fisk og blødkogte æg i afdelingskøkkenerne og serverede for patienterne.

Et halvt århundrede i Gentofte

50 år senere er hun her stadig – lidt endnu. For dagen, hvor hun kan markere sit 50-års jubilæum, bliver også hendes sidste på Gentofte Hospital. Herefter venter pensionen, som Susanne har udskudt et par år.

Til stor ærgrelse for kollegerne

- Når folk på afdelingen hører at hun stopper, så siger de "nej, det kan hun da ikke". Hendes person er vigtig, og vi kommer til at savne hende, siger oversygeplejerske Karen Fink, der bakkes op af serviceleder Marianne Nøhr Pedersen.

- Det er rigtig ærgerligt, at hun stopper, og et stort tab for afdelingen. Omvendt må man også sige, at Sus i den grad har leveret vare i så mange år, at det er helt velfortjent.

Selv er Susanne Bæk Mathiasen nogenlunde afklaret, selvom det bliver en helt ny hverdag, der venter.

- Jeg forstår faktisk ikke, at der er gået 50 år. Jeg har nydt at være her, og jeg kommer helt sikkert til at savne patienter og kolleger. Det bliver det værste at skulle undvære dem. Men der skal jo også være tid til at nyde pensionsalderen, siger hun med et smil.




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor