​​

Sammensætningen af virusser i tarmen i den tidlige barndom hænger sammen med risikoen for at udvikle astma

​Som de første nogensinde har forskere fra Herlev og Gentofte Hospital påvist en forbindelse mellem sammensætningen af virusser i tarmen og børns risiko for at udvikle astma. Det åbner en helt ny flanke i forskningen, og kan på sigt bane vejen for nye forebyggelsestiltag.​​

Vent...

Mens sammenhængen mellem tarmbakterier og vores immunsystem i forhold til astmaudvikling er velkendt, så har viromets – altså sammensætningen af virusser i tarmen – rolle, indtil nu været helt ukendt.

Men i et nyt studie, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Medicine, viser forskere fra Herlev og Gentofte Hospital, at sammensætningen af viromet i den tidlige barndom hænger sammen med risikoen for at udvikle astma.

Mere konkret handler det om de såkaldte bakteriofager, som er virusser, der inficerer bakterier. Virusserne kan på den måde påvirke immunforsvaret indirekte igennem bakterierne, men studiet viser at virusserne også selvstændigt bidrager til risikoen for at udvikle sygdommen.

- Det er både overraskende og interessant, at bakteriofagerne kan påvirke immunsystemet i sig selv. Tarmviromets rolle har hidtil været en black box, så det åbner en helt ny verden i astmaforskning, og giver os en meget større bane at spille på, når det gælder muligheden for at undersøge potentielle forebyggelsestiltag, siger lektor og forskningsleder Jakob Stokholm, Dansk BørneAstma Center ved Herlev og Gentofte Hospital.

I studiet, der er et samarbejde mellem forskere fra Dansk BørneAstma Center og Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet, og støttet af Novo Nordisk Fonden, har forskerne undersøgt sammensætningen af virusser i tarmen hos godt 700 børn i 1-års-alderen.

Børnene er en del af COPSAC-2010 kohorten der er fulgt tæt siden 2010, og forskerne har derfor kunnet holde den tidlige virus-sammensætning op mod en senere udvikling af astma hos børnene.

Tarmens virom er meget mangfoldig, og forskerne fandt mere end tusind forskellige bakteriofager i hver af børnenes afføringsprøver. Børn der senere udviklede astma, havde lavere forekomst af især 19 familier af bakteriofager. Baseret på forekomsten af disse 19 familier byggede forskerne en virom-score. For hver stigning i denne score steg risikoen for at udvikle astma med 34%. De fandt at viromets sammenhæng med astma kun for en lille dels vedkommende gik igennem bakteriepåvirkninger, mens det så ud til at bakteriofagerne også selv direkte kunne påvirke børnenes immunsystem.

- Vi har i tidligere forskning vist, at en umoden bakteriesammensætning i det første år af livet kan påvirke risikoen for astma. Nu viser vi, som de første, at virusser også spiller en rolle. Det er interessant fordi sammensætningen af virusser – i lighed med bakterier – er noget, vi potentielt kan ændre på. En mulig vej til dette kunne være at forsøge at lave bakteriofag-cocktails til børnene, som potentielt kan beskytte mod udviklingen af astma, siger Jakob Stokholm.

Foreløbig er studiet en brik mere i det store puslespil, der kan hjælpe med at forklare, hvorfor nogle udvikler astma – et område, der fortsat har mange ubekendte. Tidligere i år publicerede forskningsgruppen et studie, der kortlagde den store mangfoldighed af virusarter der findes i tarmen hos de 1-årige børn. Det nuværende studie bygger ovenpå dette, og giver en ny indsigt i biologien bag forekomsten af astma. Næste skridt bliver et projekt, hvor forskerne blandt andet vil undersøge, om det er muligt at normalisere bakterie- og virussammensætningen hos børn, der fødes ved kejsersnit, så den ligner sammensætningen hos vaginalt fødte børn.

- Tidligere studier har vist, at børn født ved kejsersnit netop har en øget risiko for senere astma og en meget skæv bakteriesammensætning i tarmen. Så vi vil undersøge, om det er muligt at normalisere børnenes tarm-mikrobiom og -virom ved at overføre en lille smule af morens afføring til dem lige efter fødslen, forklarer Jakob Stokholm.

Du finder det videnskabelige studie i Nature Medicine her https://www.nature.com/articles/s41591-023-02685-x

FAKTA:

På Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital har det store forskningsprojekt Copenhagen Prospective studies on asthma in Childhood 2010 (COPSAC-2010) været i gang siden 2010.

Her er 700 børn siden fødslen blevet fulgt meget tæt klinisk hele vejen igennem deres barndom.
Forskerne har løbende samlet en masse blodprøver, urinprøver og afføringsprøver på børnene, og så har man indsamlet en lang række data omkring deres liv, for eksempel om institutioner, bopæl, søskende, kæledyr, kostvaner med mere.

Børnene var raske, da de blev født, men en del af dem har udviklet forskellige kroniske sygdomme, efterhånden som de er blevet ældre. Børnene er 12-13 år i dag.

Formålet med projektet er at finde årsagerne til, hvorfor nogle børn udvikler kronisk sygdom. Når børnene får stillet en diagnose, kan forskerne gå tilbage i tiden og sammenligne deres prøver mod de raske børn, for derved at forsøge at forstå årsagen, som vil kunne bidrage til nye forebyggelsestiltag.

Astma hos børn og unge 
• Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma. 
• Danmark har den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden. 
• Astma er den mest almindelige årsag til, at børn indlægges akut, og til at børn tager medicin. 
• Børne- og voksen astma er tredoblet i de seneste 30 år. 

Astma hos voksne 
• Ca. 350.000 voksne danskere lider af astma og knap 200.000 af dem har også høfeber (Kilde: Årsrapport 2021, Dansk Register for astma).
​• Over halvdelen af voksne med astma ved ikke, at deres lungesymptomer skyldes astma. 
• Tidlig opsporing, præcis diagnostik og korrekt behandling kan fjerne over 90 pct. af symptomerne hos voksne med astma. 
• Voksen- og børneastma er tredoblet i de seneste 30 år. Kilde: Lungeforeningen​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor