​

- Du fanger mig lige nede i motionscenteret – kan vi tage den om en halv time.

Det er måske ikke det første man forventer at høre i telefonen fra en snart 69-årig 50-års-jubilar.

Til gengæld er det meget rammende for det indtryk Rye Nielsen efterlader en halv time senere i portørcentralen, da han har skiftet fitness-tøjet ud med uniformen. Noget han øvrigt gør 3-4 gange om ugen, og som er grunden til, at portør-karrieren ikke stoppede for fire årtier siden. Det vender vi tilbage til.

Den imødekommenhed, man fornemmede i telefonen, manifesterer sig også i mødelokalet. Rye siger selv, at én af nøglerne til hans lange karriere er det gode sociale miljø i afdelingen.

- Selvom der ikke er blevet mindre travlt gennem årene, så har vi det godt sammen. Det er afgørende. Og så er jeg nok også typen, der forsøger at have de positive briller på i det hele taget, siger han.

Fra tanker om en to-hjulet, til et liv med fire.

Det var egentlig planen om at tjene til en motorcykel, der trak Rye Nielsen ind på et hospital i første omgang.

Men det var også nærkontakt med en tilskadekommen fra et motorcykeluheld, der gjorde at drømmen om den to-hjulede blev droppet, og ad omveje ledte til de fire-hjulede senge på hospitalsgangene.

For ligesom de fleste andre 18-årige, så havde Rye ikke en forkromet 50-års-plan liggende i baglommen da han i 1972 trådte ind ad døren på Usserød Hospital.

Et rengøringsjob på operationsstuer skulle være vejen til at tjene penge til kværnen. Indtil en portør en dag bad om hjælp med en patient, der var kommet voldsomt til skade på motorcykel. Så var det slut med den drøm.

Til gengæld blev han foreslået at søge et job som portør – og da det ikke lod sig gøre på sygehuset i Usserød blev det Gentofte, der fik fornøjelsen.

- Min søster arbejdede herude som sygeplejerske, og så gav jeg kvartermesteren et ring, og blev ansat mere eller mindre med det samme.

Mennesket i centrum

Krisetiden i 70´erne betød også at hans indsats for at få en læreplads som elektriker var forgæves, og samtidig voksede jobbet i Gentofte på Rye.

- I mange år havde jeg skiftende vagter med både dag, aften, nat og weekend, hvilket passer mig rigtig godt, da det giver noget frihed på andre tidspunkter. Samtidig betyder det også meget for mig at komme rundt forskellige steder.

Netop det afvekslende og mødet med mennesker er nøglen til Ryes lange karriere.

- Det handler for mig ikke bare om at køre fra A til B. Det, der fylder, er både det gode samarbejde og det sociale med kollegerne – også på tværs af faggrupper. Men også i høj grad patientkontakten. Der er mange patienter, der åbner sig og fortæller om nervøsitet, utilfredshed eller andet. Den del af jobbet er meget værdifuld for mig, fortæller han.

Derfor har han også i flere omgange taget vikarvagter internt i huset i plejen, blandt andet under corona

- Som en del af min uddannelse kan jeg bl.a. måle værdier, som f.eks. blodtryk, så der har jeg nogle gange taget de her vikarvagter oveni mine faste timer som portør. Det er sundt at se tingene fra flere sider, lyder det. 

"Har aldrig haft det sådan, at jeg ikke ville være her"

Midt i maj rammer han så de 50 år her på matriklen. Og her er vi tilbage ved den fysiske aktivitet.

For en lang karriere lå ikke i kortene, da en diskusprolaps i 1985 var ved at sende Rye på revalidering. Men en insisteren på at træne sig selv op igen bar frugt. Og det gjorde det også igen sidste år, da endnu en prolaps spændte ben.

Det er dog ikke til se nu, hvor det fortsat bliver til både dag- og aftenvagter i Gentofte. Og så selvfølgelig træningen.

Men det bliver trods alt ikke til 60 år herude, siger Rye

- Jeg vil selvfølgelig også have tid til at nyde mit otium. Jeg kunne være stoppet før, men det er svært at slippe herude, og jeg har aldrig haft det sådan, at jeg ikke ville være her mere. Til gengæld skal jeg jo også nå at lære at spille golf, og så har jeg windsurfet i mange år. Der kunne det være sjovt prøve kræfter med kitesurfing også. Og så er der også nogle børnebørn, jeg gerne vil nyde, siger han.

Beslutningen om, hvornår han stopper, er ikke helt truffet endnu, men Rye er ved at vænne sig til tanken.

- Det bliver helt sikkert underligt… men så har jeg også sagt herude, at jeg gerne kommer ind og tager nogle vagter, hvis de mangler.​