Nationalt forskningsprojekt skal løfte behandlingen af kræft i tyndtarmen

​Med oprettelsen af en biobank og kortlægning af genetikken bag den sjældne kræftform, håber forskerne at gøre behandlingen mere effektiv og åbne mulighed for personlig, målrettet behandling.

Vent...

Tyndtarmskræft er en sjælden kræftform med ca. 100 nye tilfælde årligt i Danmark. Der er indtil nu ikke forsket meget i sygdommen, og der mangler derfor omfattende viden, om hvordan den bedst kan behandles. Den nuværende behandling bruges også til behandling af patienter med kræft i tyktarmen, men nogle af patienterne med tyndtarmskræft har ikke i samme grad effekt af den behandling.


Forskere på Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital vil nu i samarbejde med Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet etablere muligheden for ny og banebrydende viden. 


- Det er vigtigt ved sjældne sygdomme, at der etableres samarbejder på tværs af landet, så vi kan inkludere tilstrækkeligt mange patienter til forskningen for at øge vores viden. Herlev og Gentofte Hospital har landsdelsfunktion i behandlingen af tyndtarmskræft, og vi er stolte af etableringen af et nationalt samarbejde på tværs af Danmark, så vi kan løfte vores viden i fællesskab, siger ledende overlæge Jakob Vasehus Schou, leder af enheden for mave-tarmkræft, under Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital.


Dan Høgdall, læge og post.doc., Herlev og Gentofte Hospital, står bag initiativet, hvor forskerne vil undersøge væv fra patienter med diagnosen tyndtarmskræft, som tidligere er behandlet på et af de tre hospitaler, samt væv fra fremtidige patienter med tyndtarmskræft for at sikre biologisk materiale for denne patientgruppe. Med godkendelse fra National Etisk komité og støtte fra danske og internationale patientforeninger, forventes projektet at starte 1 januar 2024.


- Desværre er vores viden om biologien ved tyndtarmskræft meget begrænset både i forhold til kræftcellernes arvemateriale, hvordan arvematerialet aktiveres i cellerne og i støttevævet omkring kræftcellerne. Vi håber på at kunne samle en af verdens største kohorter, som vil give helt ny viden om tyndtarmskræft og potentielt kunne pege på, om nogle af patienterne eventuelt skal behandles anderledes end vi gør i dag, siger Dan Høgdall, der er ansat i enheden for mave-tarmkræft på Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital.


Ved at undersøge patienternes kræftvæv med molekylære analyser og sammenligne resultaterne med kendetegn fra andre sygdomme i mavetarmkanalen, håber forskerne at kunne bane vejen for nye måder at beskrive sygdommen og dermed åbne op for nye potentielle behandlingsmuligheder.


- Kortlægningen af tyndtarmskræfts genetik vil være afgørende for at kunne foreslå potentielle tiltag til mere effektive behandlinger og give viden om muligheder for personlig målrettet behandling baseret på molekylære fund, uddyber Dan Høgdall.


Resultater fra de molekylære fund vil blive undersøgt på Molekylærenheden, Afdeling for Patologi, Herlev Hospital samt hos Andersen Group, BRIC, Københavns Universitet, med henblik på at tolke resultater i forhold til mulige fremtidige behandlinger. 


- Der er en markant mangel på viden om den bagvedliggende biologi ved tyndtarmskræft. I dette projekt tager vi et vigtigt initiativ til at kortlægge arvematerialet og immunreaktionen bag sygdommen, som er grundlæggende viden, der kan være et fundament for at personlig behandling for fremtidige patienter, siger professor Jesper B. Andersen, leder Andersen Group, BRIC, Københavns Universitet


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor