17 organisationer har netop offentliggjort en plan for at dæmme op for underernæring på hospitaler og plejehjem samt i hjemmeplejen. Initiativet er centreret om seks anbefalinger til en national indsats.
Lokalt på Herlev og Gentofte Hospital er kosten allerede en del af behandlingen. Til de patienter, som ikke har tilstrækkelig lyst til mad og som er for tynde, er der udviklet tilbud, som har vist sig at sikre øget ernæringsindtag.
Mellemmåltidsvogn på Gentofte
En brugerundersøgelse viste at kun 25% af patienterne fik et mellemmåltid, når de var indlagt på Gentofte Hospital. Når man er i dårlig ernæringstilstand har man som oftest mindre appetit og derfor anbefales det, at halvdelen af den samlede energi og protein skal komme fra mellemmåltider. Der var altså stor risiko for, at indlagte patienter ikke fik dækket deres ernæringsbehov. Derfor blev der i 2014 indført en mellemmåltidsvogn, der dagligt skal køre rundt til alle indlagte patienter og tilbyde dem et mellemmåltid i form af frisk frugt, nødder, kage eller hjemmelavet proteinrig koldskål.
Herlevs Herligheder
I en årrække har hospitalet nu tilbudt særligt udsatte patienter specieltudviklede energi- og proteinrige retter. Desuden er der blevet der udviklet og designet specielle mad-kølevogne til at køre op på afdelingerne med retterne, så snart patienten føler sig fristet af lækkerierne.
De kliniske diætister tilknyttet madkonceptet "Herlevs Herligheder" samarbejder desuden med plejepersonalet om at opspore patienter i ernæringsmæssig risiko og udarbejde ernæringsplaner. Derudover vejleder de patienterne i, hvordan de bedst muligt får dækket deres energi- og proteinbehov i forbindelse med indlæggelsen samt efter deres udskrivelse.
De foreløbige resultater viser at, at tæt på 100% af patinter i risikogruppen får dækket deres behov for energi og protein.
Efter indlæggelsen
Det har vist sig, at det er til gavn for den ernæringstruede patient, at fokus på kost og ernæring fastholdes efter indlæggelsen. Derfor er der etableret projekter, som handler om samarbejde mellem hospital og kommune om ernæring, når patienten udskrives. Disse initiativer har medført en vægtøgning hos de borgere, der har deltaget.
Ernæringsplan efter udskrivelse - Gentofte Hospital
I dette projekt udarbejder den kliniske diætist en individuel plan for ernæring inden udskrivelsen. Det foregår i samarbejde med patienten og evt. pårørende. Denne ernæringsplan er baseret på den enkelte patients præferencer i forhold til mad og drikke.
Efter udskrivelsen modtager patienten tre opfølgende besøg af en sygeplejerske fra kommunen med særlig erfaring og viden om ernæring. Sygeplejersken vurderer overholdelse af den udarbejdede ernæringsplan og det aktuelle ernæringsindtag.
Foreløbige data viser, at patienter i dette forløb i gennemsnit har forøget deres vægt med 1,2 kg, mens patienter i kontrolgruppen har haft et gennemsnitligt vægttab på 0,8 kg.
Data på hhv. genindlæggelser og funktionsevne er endnu ikke opgjort.
Følgehjem-team - Herlev Hospital
Ældre patienter, som skulle udskrives fra Herlev Hospital til eget hjem, var med i en undersøgelse, hvor halvdelen fik tilbud om det traditionelle følgehjemteam bestående af sygeplejersker og fysioterapeuter. Teamets opgave var at lette overgangen mellem hospital og kommune. Den anden halvdel af patienterne fik det traditionelle følgehjemteam samt tre gange vejledning ved klinisk diætist i hjemmet.
Undersøgelsen viste, at den gruppe, der havde fået diætistvejledning hjemme, forbedrede deres ernæringsstatus markant. Der sås en tydelig tendens til nedbringelse af genindlæggelser inden for 6 måneder. I gruppen der fik klinisk diætist blev 9 genindlagt inden for 6 måneder, mens der var 16 genindlæggelser i kontrolgruppen.
Fakta
Nødvendige politiske initiativer:
1. Nationale data på forekomst og udvikling af underernæring og mål for nedbringelse af underernæring – fordi en indsats mod underernæring kræver viden om problemets omfang, så man kan sætte effektivt ind med de rette indsatser og måle på, at indsatsen virker
2. Der skal iværksættes en indsats overfor den enkelte umiddelbart efter underernæring er identificeret – fordi en tidlig og umiddelbar indsats over for den enkelte, som er i risiko for underernæring eller er underernæret, er påkrævet
3. Lovgivningen skal afspejle, at maden, ernæringen og måltidet er et grundlæggende og centralt element i forebyggelses-, behandlings-, og genoptrænings-, eller rehabiliteringsforløb – fordi underernæring skal bekæmpes i en koordineret indsats
4. Økonomiske incitamentsstrukturer skal understøtte en sammenhængende indsats mod underernæring på tværs af sektorer – fordi det fremmer samarbejdet på tværs og medvirker til at styrke indsatsen mod underernæring
5. Borgeren i centrum for maden og måltidet – fordi maden, måltiderne og rammerne omkring måltidet skal prioriteres endnu højere end i dag
6. Gennemførelse af en oplysningskampagne – fordi den enkelte, den enkeltes familie og pårørende skal gøres opmærksom på, at der kan handles på underernæring.
Læs hele planen her
Yderligere information
Ledende diætist Tina Munk
61160138
Chefkonsulent Jens-Peter Wehlitz
38 68 28 02