- Jeg kan huske, at jeg var med da min far fejrede sit 40-års-jubilæum på en anden arbejdsplads, og at jeg der sagde til mig selv: "Hvem i alverden bliver på den samme arbejdsplads i så lang tid?!
Birgit Houkjær husker episoden med et skævt smil, og er helt med på ironien i at lige netop hun havde det sådan dengang.
1. august i år rundede hun nemlig selv sit 50-års jubilæum – alle årene med ansættelse på Gentofte-matriklen.
Ingen 50-års-plan
Det er selvfølgelig også de færreste, der kommer med en 50-års-plan for deres arbejdsliv, og ligesom for mange andre så var det en tilfældighed, der gjorde at hun landede lige netop her.
- Jeg gik ud af realen, og fik arbejde som piccoline på Frederiksberg Hospital, hvor jeg var et års tid, men det lå ikke i kortene at mit arbejdsliv var på et hospital. Jeg kunne lige så godt være endt som dyresygeplejerske eller noget andet.
Efter tiden på Frederiksberg søgte Birgit job på biokemisk afdeling på Gentofte – men fik det ikke. I stedet pegede den daværende cheflæge hende i retning af Blodbanken, og så slog hun til.
Bulls eye i Blodbanken
- Det var bl.a. den fyrstelige elevløn på 1100 kr. om måneden, der trak, men da jeg først var her, så kunne jeg mærke, jeg var landet et godt sted. Både fagligt og socialt, fortæller hun.
- Som autoriseret hospitalslaborant, havde jeg bl.a. tilkaldevagter. Det betød dengang, at hvis der f.eks. var brug for frisktappet blod til en hjerteoperation, så skulle jeg stå for at kalde donorer ind for at supplere "bankblodet" – det gjaldt også om natten, husker Birgit Houkjær.
"Liv kan blomstre af blod" var dengang sloganet på en af plakaterne, når der var hvervekampagner for bloddonorer. Hvilket var meget rammende både direkte i forhold til patienter, der blevet reddet både dag og nat, men også i overført betydning for Birgit Houkjær.
Blodbanken var dengang også bemandet med civile værnepligtige, så det var et levende og festligt sted at arbejde. Kombineret med det faglige, med både daglige rutiner og akutte sager, havde Birgit ramt plet.
- Jeg har haft det for godt, til at føle trang til at søge andre steder. Det er meget bundet op på kollegerne, og atmosfæren på hospitalet. Jeg har oplevet et utrolig godt sammenhold med alle faggrupper, og har nydt at komme meget rundt i huset.
Et strålende jobskifte
For ti år siden blev der omstruktureret i Blodbanken, og i den forbindelse søgte Birgit job på Afd. for Nuklearmedicin. Et skifte, hun i høj grad sætter pris på.
- Faktisk vil jeg sige, at de bedste 10 år af mit arbejdsliv har været her. Da jeg som 58-årig skulle skifte arbejde havde jeg selvfølgelig overvejelser om, hvorvidt jeg måske var færdig med at arbejde. Heldigvis blev det ved overvejelserne.
Arbejdsopgaverne på Nuklearmedicin er måske ikke typiske for en bioanalytiker. Lige nu er Birgit fokuseret omkring DEXA-skanninger og har i maj og august været med til at implementere 2 nye Dexa scannere på afdelingen. Hun har tidligere også arbejdet med andre typer skanninger, hvor "stikke-evnerne" fra blodbanken også i høj grad er relevante. De seneste år har været på nedsat tid, så arbejdsugen nu er på tre dage, men glæden ved jobbet er der i høj grad stadig. Og der er heller ikke sat slutdato på.
Det handler om mennesker
- Jeg er virkelig glad for at være her! Der er en virkelig høj faglighed i et meget spændende speciale, og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper. Det er et meget meningsfuldt job med daglig læring og udvikling. For mig har det virkelig været en gave at komme hertil og lære et nyt speciale, og blive omfavnet af de mennesker, der var her, siger Birgit Houkjær.
Netop det sammenhold blandt kolleger er også Birgits nøgle til at være det samme sted i mange år.
- For mig har fællesskabet været vigtigt – jeg ser med stor fornøjelse stadig tidligere kolleger fra dengang jeg begyndte herude, så det menneskelige har betydet og betyder meget. At alle faggrupper har været sammen om de oplevelser man har.