​​

Børn med høj genetisk risiko for ADHD havde flere mentale sundhedsproblemer efter COVID-nedlukning

​I et nyt studie har forskere fra Herlev og Gentofte Hospital evalueret knap 600 børns mentale sundhed før og efter COVID-nedlukningen i 2020. Resultaterne antyder, at nedlukningen havde negative virkninger, især for børn med høj genetisk risiko for ADHD.

Vent...

Mens andre studier tidligere har undersøgt konsekvenserne af nedlukningen, så er det første gang, man har undersøgt, hvilken rolle den genetiske risiko for neuro-udviklingsforstyrrelser spiller, når det drejer sig om COVID-19-nedlukningen og børns mentale helbred.

I dette nye studie har forskerne evalueret den mentale sundhed hos næsten 600 børn i 10-årsalderen før og efter COVID-19 nedlukningen i marts 2020.

Resultaterne af studiet indikerer, at de børn, der blev evalueret efter nedlukningen, i højere grad blev diagnosticeret med opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet (ADHD), og de havde flere vanskeligheder i forskellige mentale sundhedsvurderinger, især inden for områder relateret til adfærds- og opmærksomhedsproblemer.

Og her var det børnenes genetiske risiko for ADHD, der spillede en helt central rolle, siger María Hernández-Lorca, post.doc.-forsker ved COPSAC, Herlev og Gentofte Hospital. Hun er førsteforfatter på studiet, der netop er publiceret i Psychiatry Research.

- Vi fandt, at nedlukningens indvirkning på mental sundhed var forskellig, afhængig af barnets genetiske risiko for ADHD. Vi observerede flere mentale sundhedsproblemer efter nedlukningen i gruppen af børn med høj genetisk risiko, mens vi ikke observerede forskelle før og efter nedlukningen i gruppen med lav genetisk risiko for ADHD. Disse resultater antyder, at nedlukningen havde negative virkninger på børnenes mentale sundhed, og at dem med en genetisk disposition for ADHD måske er mere sårbare, siger María Hernández-Lorca.

Børnene i studiet er en del af en kohorte af mødre og børn, som er blevet fulgt på Dansk BørneAstma Center (COPSAC) på Gentofte Hospital. Her indgår de i COPSYCH-projektet, hvis formål er at undersøge effekten af eksponeringer tidligt i livet på hjernens udvikling og kognitive funktion, samt en vurdering af psykiatriske symptomer. Projektet omfatter bl.a. en omfattende undersøgelse når børnene fylder ti år.

COVID 19-nedlukningen faldt sammen med dataindsamlingen (feb. 2019-dec. 2021), som derfor blev afbrudt, så 210 børn blev evalueret før COVID-19-nedlukningen i marts 2020 og de resterende 363 børn blev evalueret efter nedlukningen blev ophævet i april 2020. Det gav derfor forskerne mulighed for at sammenligne de to børnegrupper med hensyn til mental sundhed for at undersøge, hvordan nedlukningen påvirkede børnenes mentale sundhed.

Og undersøgelsen understreger den kliniske betydning af genetisk sårbarhed over for psykiatriske lidelser under stressende omstændigheder, siger María Hernández-Lorca.

- Studiet viser, at den samme stressfaktor kan have forskellige mentale sundhedsudfald afhængigt af den personlige genetiske risiko. Det er viden, som er relevant for både sundhedsprofessionelle og forskere inden for psykopatologi i forhold til miljøfaktorer.

Den videnskabelige artikel kan findes her https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0165178123004316?via%3Dihub


Om COPSYCH:

COPSYCH (COpenhagen Prospective Study on Neuro-PSYCHIatric Development) er en dansk multidisciplinær, translationel alliance mellem Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC, Gentofte Hospital) og Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research (CNSR, Glostrup Hospital). 

Projektet blev igangsat i 2018 med økonomisk støtte fra Lundbeckfonden på 27 millioner d.kr.

COPSYCH-projektet består af et omfattende 10 års besøg med grundig undersøgelse af hjernens udvikling, struktur og funktion, herunder dybdegående neuropsykiatrisk evaluering med kognitive tests, MR-hjerneskanning og vurdering af psykiatriske symptomer hos 600 børn i COPSAC2010 kohorten. Endvidere vil de immunologiske og metaboliske profiler hos moderen og barnet blive analyseret. Dette vil blive sammenlignet med longitudinelt indsamlede data både fra moderen under graviditeten og fra børnene gennem barndommen, som giver en unik ressource til at afsløre kausale risikofaktorer.​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor