I 2018 var der 31 interne registreringer og fem anmeldelser af fysisk vold til myndighederne. Kigger man på tallene fra 2019, så var der fem interne registreringer og tre anmeldelser til myndighederne - to på fysisk vold og en på psykisk vold. Altså en ret pæn udvikling i rigtig retning.
En meget sandsynlig forklaring på det store fald er det arbejde, som Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme startede i 2018 for netop at forebygge vold. Forud var gået et besøg fra Arbejdstilsynet, som resulterede i et påbud – og efterfølgende i et intensivt arbejde med at opkvalificere plejepersonalet og implementere en række tiltag og værktøjer møntet på voldsforebyggelse i plejen af neurologiske patienter, som kan komme til at optræde voldsomt, fordi de er syge.
Ressourcepersoner holder fokus på forebyggelse
En af disse indsatser var etablering af et netværk af ressourcepersoner, hvor syv medarbejdere i afdelingen var på 2½-dags uddannelse i voldsforebyggelse for på den baggrund at kunne arbejde med voldsforebyggelse ude i afdelingen og blandt kollegerne.
- Ideen er at have personer ude på afdelingen, som permanent har fokus på forebyggelse af vold. Det kræver selvfølgelig stor opbakning fra ledelsen, og at der bliver levnet tid og rum til at arbejde med opgaven. Mit indtryk er, at det fungerer godt, hvilket man vel også kan læse i tallene, siger Gitte Stevnhoved, som er arbejdsmiljøkonsulent på Herlev og Gentofte Hospital.
Sygeplejerske Kamilla Demuth er en af de syv ressourcepersoner, som har været med fra start. Også hun mener, at tallene afspejler det arbejde, som er i gang:
- Vi har fået lov at bruge tid, evaluere og udvikle på opgaven. Vi har efterhånden fået lavet en del materiale, fx vores neuroblomst, som hænger ved patienter, der er i risiko for at blive udadreagerende. Blomsten oplyser om interesser, foretrukken mad og så videre, så vi kan tale med patienten om dét. Vi har også lavet piktogrammer, som letter kommunikationen for patienterne, siger hun og fortsætter:
- Jeg oplever, at der er en meget positiv stemning omkring arbejdet. Som ressourcepersoner er vores opgave at holde fokus blandt kollegerne og hele tiden sørge for, at voldsforebyggelse er på dagsordenen. Fx er vi med til at opretholde, at vi engang imellem gennemgår tryghedsskabende lejringer inde hos vores patienter - bare for at vi hele tiden husker det, vi har lært, og det, som gør patienterne trygge, forklarer Kamilla Demuth.
Planen er, at måden at organisere ressourcenetværk på skal udrulles på resten af hospitalet på de afdelinger, hvor det er relevant.