10 tips til jobsamtalen

​Herunder finder du tips til din forberedelse og til selve jobsamtalen.

  1. ​God stil

    Kom til tiden, klæd dig passende på og opfør dig som en gæst.
  2. Tænk på dit kropssprog

    Tænk på dit kropsprog – ret ryggen, giv et fast håndtryk og se folk i øjnene.
  3. Vær forberedt

    Medbring jobopslaget, din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante bilag i kopi. Husk også at notere, hvem der er din kontaktperson og et telefonnummer.
  4. Hav svar på 'huller' eller mangler

    Har du ’huller’ i dit CV eller i forhold til jobannoncens krav, så er det en god ide at overveje, hvordan du vil svare på spørgsmål hertil. 

  5. Forberede dig på de typiske spørgsmål
    De spørgsmål, der stilles til samtalen, er selvfølgelig afhængig af jobbets fagområde, ansvar og opgaver, men forbered gerne dine svar på de mest almindelige spørgsmål, fx:

    • ​​Fortæl os om dig selv?
    • Hvorfor søger du jobbet?
    • Hvilke forventninger har du til jobbet/arbejdsopgaverne?
    • Hvad lægger du vægt på i et job/arbejdsplads?
    • Hvorfor skal vi vælge dig til dette job?
    • Har du spørgsmål til os?
  6. Forbered dine spørgs​mål
    Fokuser dine spørgsmål på det, der er vigtigt for det aktuelle job:

    • Hvad er jobbets vigtigste arbejdsområde?
    • Hvilke muligheder for udvikling er der i virksomheden?
    • Hvordan er omgangstonen/kulturen på arbejdspladsen?
    • Hvad sætter I pris på hos en medarbejder?
    • Hvorfor skal jeg vælge dette job?
    • Hvorfor kan I lide at arbejde her?
    • Hvem skal jeg arbejde sammen med?
  7. ​Undgå negative historier

    Negative historier om tidligere chefer eller kolleger skal undgås. Har du haft dårlige oplevelser, så vend det til noget positivt – hvad har du lært af det? ​

  8. Vær opmærksom og deltagende

    Vær nærværende, lyttende og svar ærligt og engageret.
  9. Tilbyd eventuelt referencer

    Husk at aftale det på forhånd, hvis du giver os lov til at ringe til en eller flere af dine tidligere chefer.
  10. Afsluttende spørgsmål

    Afslutningsvis kan du evt. spørge til det videre forløb. Hvornår kan jeg forvente at få besked? 
Redaktør