​​​​

E-læringskursus i forbedringsmodellen

​Få redskaberne til at skabe forandring og løfte kvaliteten i hverdagen til gavn for både patienter, pårørende og personale. Kurset er sundhedsprofessionelle og administrativt personale.​

Forbedrede arbejdsgange kan løfte patientsikkerheden

Med e-læringskurset om forbedringsmodellen lærer du at identificere, hvor der er potentiale for forbedringer i arbejdsgange på din afdeling eller i processen, der er blevet en del af hverdag. Du får en struktureret tilgang til hvordan du og din afdeling kan arbejde med at løfte kvaliteten i praksis og højne patientsikkerheder. 

Modellen kan hjælpe dig og din afdeling med at identificere områder, der kan forbedres og sikre, at jeres forbedringsinitiativer er velovervejede, så de kan implementeres med succes. 

Du lærer at: 

  • Identificere og prioritere indsatser fx for at undgå fejl eller uhensigtsmæssige arbejdsgange i undersøgelser og behandlinger 
  • Planlægge og implementere forbedringsinitiativer fx med det formål at minimere risici eller at forebygge fejl 
  • Monitorere og justere tiltag efter behov
  • Bidrage til en kultur for kontinuerlig udvikling og forbedring på afdelingen til gavn for patientsikkerheden.  

Forbedringsmodellen beskæftiger sig med:

• Mål: Hvad ønsker vi at opnå? 

• Målinger: Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring?  

• Forandringstiltag: Hvilke forandringer kan skabe forbedringer? ​

Plan-Do-Stud​y-Act


Nye idéer udvikles og forandringer afprøves systematisk ved hjælp af Plan-Do-Study-Act-cirklen. Forbedringsmodellen er altså en kombination af de 3 spørgsmål og PDSA-cirklen. 


​Målgruppe

Kurset er for alle sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer, fag og områder samt for administrativt personale.

Kursets indhold 

Kurset består af 7 lektioner om forbedringsarbejdet. Forud for hver lektion kan du afprøve din viden i en quiz.

Kursets 7 lektioner: 

Lektion 1: Introduktion til forbedringsmodellen 

Lektion 2: Formulering af mål 

Lektion 3: Brug af data til forbedring 

Lektion 4: Indikatorer og plan for dataindsamling 

Lektion 5: Analyse af data 

Lektion 6: Forandringsteori og forandringskoncepter 

Lektion 7: Småskalaafprøvning.​

Basisviden, der kan kombineres med andre uddannelser og forbedringsprojekter 

Med kurset har alle medarbejdere mulighed for at få kendskab til de grundlæggende principper bag forbedringsmodellen og kan deltage i det kliniknære forbedringsarbejde. 

Kurset kan f.eks. anvendes som supplement til anden form for uddannelse i forbedringsmetoder eller som en god start på et konkret forbedringsprojekt. 

Brug gerne et konkret forbedringsprojekt, når du tager e-læringskurset

Det kan være en fordel at have et konkret forbedringsprojekt i tankerne, når du gennemgår lektionerne, da du undervejs i kurset vil have mulighed for at arbejde med din egen case. Det er dog ikke et krav for at kunne gennemføre kurset.

Kursets varighed

Det tager cirka mellem 20 og 30 minutter at gennemføre hver lektion, og du kan til en hver tid holde pause og vende tilbage til kurset senere. 

Pris 

Kurset er gratis​.


​Tag e-læringskurset

Tag kursets moduler, som det passer bedst

Du kan vælge at tage de moduler, der passer dig bedst og i den rækkefølge, du finder mest relevant.

Tilmelding for ansatte på hospitaler i Region Hovedstaden

Tilmeld dig kurset på Kursusportalen

Tilmelding for øvrige deltagere​

Tilmeld dig kurset på Kursusportalen

Relaterede uddannelser o​​g kurser​

Læs mere om Region Hovedstadens Forbedringsuddannelse på Kursusportalen

Læs mere om læringsforløbet i facilitering af interprofessionel læring og samarbejde​


Redaktør