Sofie Dannesbos projekt ”Patency of neonatally interatrial communications in young children”, belyser i detaljer de åbentstående huller – eller defekter – i skillevæggen mellem forkamrene hos børn og er en del af studiet Copenhagen Baby Heart, som er et stort forskningsprojekt, der tilbage i årene 2016-2018 tilbød alle nyfødte i Region Hovedstaden en hjertescanning. I alt fik 25.000 nyfødte børn foretaget en ultralydsscanning af hjertet.
- Som foster og nyfødt har man normalt en ganske lille åbning i skillevæggen mellem hjertets forkamre, som almindeligvis lukker af sig selv. Er der tale om en større åbning – evt. med en abnorm placering – kan der være tale om en misdannelse, der potentielt på sigt kan belaste både kredsløbet og hjertet, og som i nogle tilfælde skal lukkes kirurgisk, fortæller Sofie Dannesbo, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Hjertesygdomme, og hun fortsætter:
- Det kan være svært at skelne mellem, hvornår der er tale om en naturlig åbning, og hvornår der er tale om en misdannelse hos den nyfødte. Derfor har jeg udviklet en klassifikation, en slags algoritme, som kan bruges til at skelne mellem disse åbninger. Klassifikationen bygger på kriterier som bl.a. størrelse og struktur, samt viden om hvordan hjertet udvikler sig helt tidligt i fosterlivet. I udviklingen af algoritmen har vi brugt fund fra scanningerne fra Copenhagen Baby Heart studiet.
Skal børnene følges eller ej - og nye scanninger
Sofie og hendes kolleger forventer, at læger ved anvendelse af klassifikationen i højere grad vil kunne skelne mellem de normale åbninger, og de åbninger, der ikke er normale og i højere grad vil forblive åbne.
- Vi bliver simpelthen i stand til på et bedre grundlag at vurdere, om disse børn skal følges og behandles eller ej, fortæller Sofie Dannesbo.
Igennem de sidste 6 måneder har Sofie foretaget en ny scanning på børn i alderen 4-5 år, som blev scannet som nyfødte og dengang registreret med mistanke om en åbning i skillevæggen i hjertet, som var afvigende fra normalen.
- Nu undersøger jeg, om de børn så også er dem, hvor åbningen fortsat er der og ikke bare er lukket igen af sig selv, som er tilfældet for de fleste af de børn, som fødes med en normal åbning.
Resultaterne - interessante nu men også om 50 år
Sofies resultater bliver spændende at følge, da de vil gøre læger klogere på hvilke børn med åbninger i den ene skillevæg i hjertet, der skal tilses igen, og hvilke det ikke er nødvendigt at følge.
- Men dette er ikke kun interessant nu – men bliver nok endnu mere interessant på langt sigt – om 50 år, når vi har lavet en stor kohorte af personer med den her åbning i hjertet, og man har kunne følge dem over længere tid. Det er også en stor del af projektet netop at etablere en kohorte, som kan være med til at bidrage til viden om, hvorvidt den her tilstand er betydende eller ej.
- Nyere forskning peger nemlig på, at patienter med denne type åbninger i skillevæggen, som egentligt vurderes til ikke at behøve behandling, alligevel har en øget risiko for at udvikle tilstande som fx blodpropper i hjernen, lungebetændelser og arytmier. Hvad årsagen til dette er, ved vi ikke så meget om det endnu, men det vil dette projekt forhåbentlig være med til at bidrage til i fremtiden, slutter Sofie Dannesbo.