ST elevations myokardie infarkt

​​Kvinders oplevelse i​ forbindelse med symptomer på ST elevations myokardie infarkt (STEMI)

​Projektdeltagere

  • ​Margrethe Herning, RN, MSU
  • Tove Lindhardt, MScN, Dr. Med. Sc
  • Peter Riis Hansen, Dr. Med, PhD


Artikel udgivet i Eur J Cardiovasc ​Nurs (2010) Women's experiences and behaviour at onset of symptoms of ST segment elevation acute myocardial infarction. Margrethe Herning, Peter R. Hansen, Birgitte Bygbjerg and Tove Lind​hardt.

 
Baggrund
I Danmark diagnosticeres årligt ca. 3.500 mennesker med ST elevations myokardieinfarkt (STEMI). Det er afgørende, at patienterne indlægges til akut ballonudvidelse ​(Primær PCI) hurtigst muligt efter symptomstart, og undersøgelser peger på, at den største udfordring i denne forbindelse er at få reduceret den patientrelaterede del af forsinkelsen herunder hurtig alarmering af ambulance. En del undersøgelser peger desuden på, at forsinkelsen er længere for kvinder end den er for mænd.
Formål
At få en dybere forståelse for forhold der har indflydelse på kvinders reaktion i relation til symptomdebut og alarmering.
Metode
Dybdegående interviews med 14 kvinder indlagt på Gentofte hospitals kardiologiske afdeling med STEMI i perioden 1/6 -1/9 2009. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet i fuld længde. Analysen af interviewene blev foretaget efter Amedeo Giorgis fænomenologiske analysemetode.
Resultater
Efter at have foretaget analyse af de transkriberede interviews viste der sig at være tre overordnede essenser med betydning for kvindernes forsinkelse i at søge lægehjælp:
  1. Viden og erfaringer om blodprop i hjertet. Det viste sig at være afgørende for forsinkelsen, hvor vidt kvinderne tilskrev symptomerne til hjertet eller ej. De kvinder, der relaterede ubehaget til hjertet, fik hurtigere kontakt til sundhedssystemet, end de kvinder der relaterede symptomerne til andet.
  2. Handlinger og strategier. Det viste sig at have afgørende indflydelse på forsinkelsen, hvor vidt kvinderne havde forberedt en plan om, hvordan de skulle handle i tilfælde af akut sygdom. De kvinder, der havde en sådan plan, reagerede hurtigt uden forsinkende forsøg på at lindre ubehaget med smertestillende midler eller andre tiltag.
  3. Ambivalens overfor at kalde 112 i forhold til at klare situation og forsøge at lindre ubehaget med forskellige form for smertestillende medicin, kolde omslag og andet. I forbindelse med denne ambivalens spillede det en afgørende rolle om kvinden boede alene eller sammen med en anden/havde daglig kontakt til andre, idet pårørende støttede kvinden i at tage den endelige beslutning om lægelig kontakt.
Konklusion
Psykosociale forhold havde afgørende indflydelse på kvindernes beslutningsproces og adfærd i forbindelse med symptomer på STEMI. I bestræbelserne på at mindske forsinkelsen i tilkald af alarmcentral peger resultaterne fra denne undersøgelse på, at sundheds professionelle bør tage initiativer til at skærpe kvinders opmærksomhed på symptomer på blodprop i hjertet, hvis de er i risiko for udvikling af hjerte kar sygdom. Endvidere er det afgørende,​ at involvere pårørende og lokale netværk samt tilrettelægge undervisning og vejledning med fokus på individuelle kognitive og følelsesmæssige processer.​

Tak til
Økonomisk støtte fra Startpuljen GeH, Hjerteforeningen og Trygfonden.
Redaktør