Stor spørgelyst til diabetesaften

Omkring 100 mennesker var samlet i kantinen til møde med hospitalets diabeteseksperter.
 



Hvad er sammenhængen mellem fedmeoperationer og diabetes? Hvordan kan man følge anbefalingerne om motion, hvis man udover diabetes også har eksempelvis dårligt knæ? Må man gerne have højere blodsukkertal jo ældre man bliver?



Det var nogle af de spørgsmål, som mødte syv af Gentofte Hospitals diabeteseksperter, da de tirsdag aften var vært for et arrangement i hospitalets personalekantine.



Efter en velkomst fra vicedirektør Lars Juhl Petersen og korte oplæg fra hver af de syv forskere blev der åbnet for spørgsmål til panelet fra de mange fremmødte borgere.



Omkring en time og et kvarter senere var spørgelysten stillet og Tina Vilsbøll, leder af Center for Diabetesforskning og aftenens ordstyrer, kunne ønske de fremmødte god tur hjem.

I ekspertpanelet sad:

· Tina Vilsbøll, professor, overlæge, dr.med.

· Michael Einar Røder, overlæge, dr.med.

· Heidi Storgaard, overlæge, ph.d.

· Merete Skovdal Christiansen, overlæge, ph.d.

· Thomas Peter Almdal, overlæge, dr.med.

· Elsebeth Duun, overlæge

· Jørgen Rungby, overlæge, dr.med.

Redaktør