Læs Maria Feldings erfaringer fra sin praktikperiode

Maria Felding, cand.scient. i klinisk ernæring, som har været i virksomhedspraktik i november 2013 på Diabetologisk Forskningsenhed og Medicinsk Aafdeling F, skriver her om sine erfaringer fra praktikperioden:
Jeg har været utrolig glad for at være hos Heidi Storgaard og Tina Vilsbøll i Endokrinologisk Ambulatorium. Det var klart det mest lærerige for mig at observere og få viden derfra. Begge var meget dygtige til at lære fra sig og konstant informere og uddybe.

Derudover syntes jeg, at det var udbytterigt at bruge tid sammen med diætist Pernille Machholdt Østergaard, som grundigt informerede mig om forløbet i diabetesambulatoriet og mange andre ting, relevante for en diætist.

Jeg har fået et meget bedre indblik i arbejdsgangen på Gentofte Hospital, et udvidet kendskab til endokrinologi, samt til Diabetologisk Forskningsenheds arbejde.

Det har været en fornøjelse at få lov at være i virksomhedspraktik hos jer. En mulighed, jeg er meget taknemmelig for at have fået.

Mange hilsner Maria Felding Klinisk Diætist Cand. scient. Klinisk Ernæring
Redaktør