Udvekslingsophold i Frankrig takket være legat fra Danish Diabetes Academy

​Andreas Brønden, læge og Ph.d.-studerende ved Center for Diabetesforskning, modtog tidligere i år et legat fra Danish Diabetes Academy med henblik på udvekslingsophold hos Professor Bart Staels gruppe på Institut Pasteur de Lille i Frankrig.

​Andreas vendte i starten af denne måned hjem fra et fire uger langt og udbytterigt ophold i Lille.

Afdelingsmøde på Pasteur Instituttet i Lille.jpg

Afdelingsmøde på Pasteur Instituttet i Lille

 

Professor Staels gruppe har, ligesom os på Center for Diabetesforskning, en interesse for galdesyrernes fysiologiske effekter i forhold til kroppens omsætning af sukker.

Vi har på Center for Diabetesforskning gennem de seneste år gennemført en række humanfysiologiske studier med henblik på at belyse netop dette emne.

Gruppen i Lille har tidligere udført og publiceret en række interessante projekter baseret på celle og dyremodeller, der i høj grad har medvirket til at belyse sammenhængen mellem galde og sukkermetabolisme.

Udvekslingsopholdet var således en rigtig god mulighed for at få et indblik i den mere basalvidenskabelige tilgang til feltet.

Redaktør