Skolarstuderende søges til forskningsophold på Center for Diabetesforskning

Har du valgt forskerperspektivet på det kommende 11. semester i efteråret 2017? Eller har du tænkt dig at holde forskningsorlov? Så kan det være, at det er dig, vi søger til et spændende tværfagligt forskningsprojekt på Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital.

​Afdelingen til Global Excellence Seminar, august 2016.

​Vi er i øjeblikket i gang med et spændende projekt, hvor vi undersøger helkropsmetabolisme og insulinsekretion hos personer med psoriasis. Det drejer sig om et fuldstændig køreklart projekt, der har været i gang siden efteråret 2016 og forventes afsluttet inden sommeren 2018. Det skal du være med til at sørge for.

Projektet foregår på Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, som er en stor forskningsafdeling, hvorfor du dagligt vil arbejde side om side med mange andre unge, kompetente og imødekommende forskere og læger. Da der er tale om et fælles endokrinologisk og dermatologisk projekt vil du udvide din horisont indenfor begge specialer.

Du er naturligvis medforfatter på de videnskabelige artikler, der publiceres om projektet og kan også benytte det til din kandidatopgave. Derudover er der gode muligheder for et fremtidigt ph.d.-projekt.

 

Hovedansvarlig for projektet er stud.med. Nikolaj Ulrik Friis. Han vil introducere dig til projektet og være din medvejleder.

Din hovedvejleder er overlæge, ph.d., og seniorforsker, Heidi Storgaard.

Du skal kunne starte til sommer og skal helst kunne forlænge din forskning med et halvt år (dvs. frem til sommeren 2018).

 

Hvis du er interesseret, så send en mail til nikolaj.ulrik.friis.01@regionh.dk med et CV og en halv side om dig selv, og hvorfor du tror, du passer godt til projektet.

Du er også velkommen til at ringe på tlf.: 22 94 73 74, hvis du vil høre nærmere om projektet.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 


(Ansøgningsfrist: 15. maj)


Redaktør