Ring til os

​Du skal altid ringe til egen læge eller Akuttelefonen, inden du tager til akutklinikken.

​​​

Hvis du skal på en akutmodtagelse eller en akutklinik, skal du altid ringe inden du ankommer. Akutklinikken har åbent mellem kl. 07.00 og 22.00 alle dage.

Kl. 08.00-16.00: I dagstimerne skal du ved sygdom kontakte din egen læge. Lægen har akutforpligtelsen og kan eventuelt give dig en tid på en akutmodtagelse eller en akutklinik. Hvis du kommer til skade eller bliver pludseligt alvorligt syg, og har brug for at besøge en akutmodtagelse eller akutklinik, skal du ringe til akuttelefonen 1813.

Kl. 16.00-08.00, weekender og helligdage: Ved sygdom og skade uden for din egen læges åbningstid skal du ringe til Akuttelefonen 1813. Akuttelefonen besvares af sundhedspersonale, der kan vejlede og henvise dig til en akutmodtagelse eller en akutklinik.  

 

Hvad kan Akuttelefonen 1813 hjælpe med?

  • 1813 kan give dig en forventet mødetid på en akutmodtagelse eller akutklinik. Akutmodtagelser har døgnåbent og akutklinikker har åbent mellem kl. 07.00 - 22.00 alle dage
  • 1813 kan henvise til akut tandlægehjælp, hvis du får en tandskade eller pludselig tandpine uden for din tandlæges åbningstid
  • 1813 kan sende en læge hjem til dig efter behov
  • 1813 kan indlægge dig på et hospital efter behov

1813 udskriver ikke recepter, medmindre det er akut- det gør din egen læge.​

Redaktør