Kontaktpersoner

Vi ønsker, at dit ophold på afdelingen forløber bedst muligt. Derfor har vi en kontaktpersonordning.

Kontaktpersonordningen indebærer, at alle patienter, der bliver indlagt eller er i ambulant behandling med flere besøg, får tildelt en eller to kontaktpersoner.

Dine kontaktpersoner har ansvar for at sikre:

  • At der tidligt i forløbet og med dit samtykke er lagt en plan for dit indlæggelsesforløb, hvad angår udredning, behandling, pleje og evt. genoptræning
  • At planen løbende justeres i forhold til dine undersøgelsesresultater og din tilstand, så du oplever kontinuitet i dit behandlingsforløb
  • At du og evt. dine pårørende er informeret om dit behandlingsforløb, og at du får svar på dine spørgsmål
  • At der så tidligt som muligt lægges en plan for din udskrivelse
  • At din udskrivelse ved behov for hjemmeplejeydelser og/eller genoptræning planlægges i samarbejde med din hjemkommune

Når du bliver indlagt, får du navnet på den læge og den sygeplejerske, der er dine kontaktpersoner på afdelingen.

Redaktør