Gå til hovedindhold

Hvordan mødes du og håndterapeuten?

Hvis du ønsker at genoptræne i samarbejde med en håndterapeut, kan du og håndterapeuten mødes fysisk eller via et videomøde eller et telefonmøde. ​​​

Læs om de 3 muligheder og find ud af hvordan det er bedst for dig at mødes med håndterapeuten.

Mødeformer samt fordele og ulemper

​Fordele​​​
​Ulemper

  • ​​Du kan gøre det, hvor som helst i rolige omgivelser og når som helst (f.eks. i ​​frokostpausen).
  • Du har ikke behov for kunne komme til genoptræningsstedet.
  • Du bruger ikke tid på eller har udgifter til transport. 
  • Du behøver kun din egen telefon.
  • Du kan fortælle, hvordan det går med at lave øvelserne og klare dine daglige gøremål.

  • ​​​Du kan føle at kontakten med håndterapeuten er upersonlig.
  • Du kan ikke vise håndterapeuten, hvordan du laver øvelserne eller se håndterapeutens forslag til, hvordan du kan ændre dem.
  • Håndterapeuten kan ikke se din hånds tilstand eksempelvis bevægelighed og hævelse.
  • Du kan ikke vise, hvordan du klarer dine daglige gøremål.


​Fordele​​​
​Ulemper

  • ​​Du kan gøre det, hvor ​som helst i rolige omgivelser med internet og når som helst (også i ​frokostpausen).
  • Du har ikke behov for kunne komme til genoptræningsstedet.
  • Du bruger ikke tid på eller har udgifter til transport. 
  • ​Du kan vise, hvordan du laver øvelserne og du kan se hånterapeutens forslag til, hvordan du kan ændre dem. 
  • Du kan vise, hvordan du klarer dine daglige gøremål hjemme hos dig selv. ​

  • ​​​Du k​an opleve, at kontakten mellem dig og håndterapeuten føles upersonlig.
  • ​Du skal have adgang til en computer/tablet/telefon og internettet.
  • Du skal have kendskab til, hvordan udstyr og videoprogrammet anvendes.
  • Håndterapeuten kan ikke mærke din hånd - eksempelvis hvordan dine led og hævelsen føles.  


Videomøder er ikke muligt i alle kommuner


​Fordele​​​
​Ulemper
  • ​​Du og håndterapeuten sidder fysisk overfor hinanden og har en personlig kontakt.
  • I kan vise, pege og mærke på din hånd.
  • Håndterapeuten kan give behandling med sine hænder ved behov.
  • Du kan vise, hvordan du laver øvelserne, og du ser håndterapeutens forslag til, hvordan du kan ændre dem.
  • Du kan fortælle og eventuelt vise, hvordan du klarer dine daglige gøremål.​​​
  • ​Du har behov for at kunne komme til genoptræningsstedet.
  • Du skal bruge tid på og har udgifter til transport. 
  • Du skal bruge mere tid og kan have sværere ved at passe det ind i din hverdag og dit arbejde.
  • Du kan ikke vise, hvordan du klarer alle dine daglige gøremål i dit hjem.​​

Mødestedet vil være: 

  • Ergoterapien og fysioterapien på hospitalet
  • ​​​Genoptræningscentret i din kommune

I særlige tilfælde kan håndterapeuten fra kommunen besøge dig. Det kan ske, hvis du ikke kan forlade dit hjem for eksempel på grund af en anden sygdom.​ Håndterapeuten ved, hvornår det er muligt.  



Samme faglighed – uanset arbejdssted​

Den sundhedsfaglige vælger, om du skal samarbejde med en håndterapeut fra hospitalet eller fra din egen kommune​.​​​​

  • Genoptræning på hospital: Er til patienter, hvor der er behov for, at håndterapeuten og speciallægen arbejder tæt sammen. Herefter fortsætter genoptræningen måske med en håndterapeut i kommunen. 
  • ​Genoptræning i kommune: Er til patienter, der følger et almindeligt forløb.

Håndterapeuter har samme faglige viden på et hospital og i en kommune. Du får et godt samarbejde med håndterapeuten,​ uanset hvor din håndterapeut arbejder.​​​​

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden