Et konkret behandlingsforløb

​Læs om, hvordan en patients behandling forløb i smertecentret.

​​​​


"Jeg har lige så ondt som tidligere men jeg har det meget bedre"


Sådan udtalte Martha Jensen efter ti måneders behandling i Tværfagligt Smertecenter. Her gengiver vi hovedtrækkene i hendes sygdomshistorie og behandlingsforløb, som er typisk for mange smertepatienter.  


"Smertens vej", maleri af Lotte Kahr, kronisk smertepatient. Lotte Kahr fortæller om billedet: "Smerten er illustreret som en vej, der i starten er bred, mørk og hård. 
Efterhånden bliver denne vej smallere og leder hen mod lyset, ligesom træerne
igen får blade, som et symbol på, at livet bliver mere positivt trods smerterne”.


Forhistorien 
Martha Jensen er 53 år og har i næsten 30 år lidt af smerter i bækkenet. Smerterne opstod midt under en graviditet, og en gigtekspert har vurderet, at Martha lider af kroniske bækkenløsningssmerter

For to år siden måtte Martha opgive at arbejde som ergoterapeut og blev sygemeldt, fordi smerterne udviklede sig til det meste af kroppen. I kølvandet på smerterne og sygemeldingen udviklede hun en depression, men den er behandlet medicinsk med god virkning. 

Både pga. smerterne og den nedsatte fysiske evne og aktivitet har Marthas læge henvist hende til behandling i et tværfagligt smertecenter

Smerterne præger hele kroppen, men sidder især i ryg, skuldre, bækken og arme. Martha beskriver dem som konstante, prikkende, brændende, sviende og siddende lige under huden, som om ”der går en elektrisk strøm igennem”. 

Let berøring kan tit fremprovokere smerterne, f.eks. under kropsvask eller hvis tøj gnider hen over området. Det er desuden ubehageligt for hende, hvis andre mennesker rører hende. 

Martha kan udelukkende udføre lette huslige aktiviteter, men al fysisk belastning af kroppen fremtvinger smerter. Det betyder, at hun må gå i seng, hvis hun har overanstrengt sig, men ofte vågner hun om natten pga. smerter. 

På tidspunktet for hendes henvisning til Tværfagligt Smertecenter får Martha forskellig slags smertedæmpende medicin. 


Behandlernes vurdering 
Smertecentrets læge og fysioterapeut vurderer ved en fysisk undersøgelse af Martha, at det meste af hendes hud viser generel overfølsomhed, og at det meste af hendes muskelapparat er opspændt og ømt. 

Desuden konkluderer lægen og fysioterapeuten, at Martha ikke optimalt nok udnytter sine personlige ressourcer, der kunne hjælpe hende med at klare smerterne i hverdagen.

Psykologen vurderer, at Martha er psykisk robust, og at der ikke er tegn på dybere depression, men Martha virker resignerende, opgivende og uden energi og hun frygter for fremtiden. Hun lider desuden af hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder.


Marthas tilstand og behandling
Efter den tværfaglige vurdering konkluderer smertecentret, at Martha lider af en kompleks kronisk smertetilstand i form af en sensibiliseringstilstand (af typen fibromyalgi) med ledsagende psykologiske og sociale problemer. Der er desuden risiko for, at Martha mister tilknytningen til arbejdslivet. 
   




Som led i selve behandlingen ændrer smertecentrets læge Marthas medicinering, og hun gennemgår et længere tværfagligt behandlingsprogram, der involverer centrets læge, sygeplejerske, psykolog og fysioterapeut. 

Martha deltager i smerteskole og får et efterfølgende individuelt psykologisk behandlingsforløb, der skal give hende nogle psykologiske redskaber til at klare smerterne. 

Endelig gennemfører Martha et fysioterapeutisk trængningsforløb både i varmtvandsbassin og på land, hvilket også omfatter deltagelse på et pacinghold, dvs. et træningsforløb, hvor man sætter niveauet af og stigningstakten i den fysiske aktivitet, så det passer til den enkelte deltager og dennes smertesituation.

Marthas behandling i smertecentret varer i alt ti måneder. 
 


​Efter behandlingen 
Efter de ti måneders behandling har Martha stadig smerter med uændret styrke, men de har ændret karakter. Nu er smerterne uden så store udsving og med færre ”anfald” af voldsomme smerter og lettere at håndtere i hverdagen. 

De tidligere følelsesforstyrrelser er kun sporadisk til stede. Martha har accepteret, at smerterne er varige, og at hendes fysiske aktivitet og evne altid vil være nedsat. Samtidig har hun lært at håndtere hverdagens aktiviteter bedre og mere konstruktivt. Hun føler sig gladere og har fået overskud til en højere grad af sociale aktiviteter. 

Om resultatet af behandlingsforløbet konkluderer Martha selv: ”Jeg har lige så ondt som tidligere, men jeg har det meget bedre”.


Ovenstående eksempel bygger på et virkeligt patientforløb, men patientens navn er ændret.


Læs om psykologens rolle i behandlingen.




Redaktør