En folkesygdom

Hvad er forskellen på kroniske og akutte smerter? Hvilke konsekvenser har kroniske smerter? Og hvor mange lider egentlig af dem? Det kan du få svar på her. 

​​​

I Danmark lider ca. 850.000 voksne af kroniske, dvs. langvarige, smerter. Det svarer til hver femte dansker over 18 år eller hele 20 procent af den voksne befolkning. Mere end 500.000 af disse lider af smerter i bevægeapparatet, dvs. i knogler, led, muskler og sener. 

Kroniske smerter adskiller sig fra akutte smerter. Akutte smerters funktion er at tjene som advarsels- eller faresignal, og de er derfor en slags overlevelsesmekanisme. 

Akutte smerter har som oftest en klar årsag, og de forsvinder igen, når denne årsag – f.eks. en vævsskade i form af et knoglebrud, en blodprop i hjertet eller et operationssår – heler op. Nogle gange kan en akut smerte dog blive kronisk, selvom skaden er ophelet.   


Kroniske smerter har intet formål
Smerter, der har varet i mere end tre-seks måneder, og som ikke relaterer sig til kræftsygdom (= non-maligne smerter), defineres som kroniske, og til forskel fra akutte smerter tjener kroniske smerter ikke noget formål. 

Kroniske smerter har godt nok oprindeligt haft en fysisk årsag – en sygdom eller en skade – men selvom skaden som regel er ophelet, varer smerten ved. Kroniske smerter er derfor udelukkende ødelæggende for individet og belaster både den smerteramtes fysiske, psykiske og sociale situation. 

Smerterne kan medføre flere psykologiske problemer, som f.eks. depression, angst, katastrofetanker, tendens til at isolere sig, søvnforstyrrelser, træthed og øget irritabilitet.  


 
Måske livsvarige smerter
Kroniske smerter som fx rygsmerter, nervesmerter, følger efter piskesmældsskade, fibromyalgi mv. er langvarige og i værste fald livsvarige. Her hjælper medicin sjældent og giver i bedste fald kun nogen lindring. Det er i disse tilfælde, at psykologbehandling og fysioterapi spiller en stor rolle.  










Redaktør