De tre smertetyper

Kroniske smerter indeles i tre typer: nociceptive og neuropatiske smerter samt sensibiliseringstilstande. 

​​​

Kroniske smerter kan forekomme ved: 



beskadigelse af led, væv, muskler og knogler: Smerterne opleves som dybe, murrende (prikkende/snurrende) eller borende, evt. tandpineagtige. Som regel vil smerterne forsvinde, når skaden heler op, men i nogle tilfælde kan smerterne blive kroniske. Disse smerter kaldes nociceptive efter nociceptorerne, dvs. de nerveender der registrerer vævsbeskadigelse.


sygdom eller skade på selve nerverne (nervefibre eller nerverødder), hjerne eller rygmarv: Smerterne kan opleves som sviende, brændende smerter, der minder om solskoldning, eller prikkende, som når et ben sover. Smerterne kan også være stikkende eller jagende (som elektriske stød). Smertetilstanden kan forekomme hos patienter med sukkersyge, helvedesild, dårligt blodomløb, efter blodprop eller blødning i hjernen, diskusprolaps, efter amputation (i form af   fantomsmerter) eller efter ​anden operation. Disse smerter kaldes neuropatiske eller nervesmerter.


en smertetilstand der tilsyneladende ikke skyldes forudgående skade på kroppen. Denne type smerter udspringer af ændringer i den smerteramte persons måde at registrere smerter på. Selvom kroppen måske ikke er ramt af en skade, opfatter hjernen nogle signaler som smerter. Mekanismen, der fører til denne slags smerter, kaldes ”central sensibilisering”, og den betyder, at patienten får øget følsomhed af nervecellerne i rygmarven og i hjernen. Nervesystemet reagerer dermed hurtigere   på påvirkninger, også hvis disse ikke har smertekarakter. Disse smerter kaldes sensibiliseringstilstande og kan forekomme ved f.eks. fibromyalgi eller som følger af piskesmæld (Whiplash Associated Disorder, WAD), vulvodyni mv. 



Den enkelte patient har ofte en smertetilstand, der er en kombination af de tre ovennævnte hovedtyper. Det er det tværfaglige behandlerteams rolle at identificere de enkelte smertetyper samt de psykologiske og sociale faktorer, som er involveret i patientens samlede smerteoplevelse. Først herefter er det muligt at opstille et behandlingsprogram, som kan være monofagligt (læge samt sygeplejerske) eller tværfagligt (læge, sygeplejerske, psykolog og fysioterapeut). 




Redaktør