Gå til hovedindhold

Afdeling for Borgernær Sundhed

​Herlev og Gentofte Hospital etablerer Afdelingen for Bo​rgernær Sundhed for at styrke sammenhængen mellem hospital, kommuner og borgere og bringe sundhedstilbud tættere på borgernes hverdag.

Afdelingen for Borgernær Sundhed er en ny selvstændig afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, der skal varetage en række sundhedsopgaver tættere på borgerne. Afdelingen får ansvar for blandt andet akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse samt dele af den specialiserede genoptræning.

Formålet er at understøtte mere sammenhængende forløb for borgere, som har hyppig kontakt med sundhedsvæsenet, eksempelvis i forbindelse med akut sygdom, forværring af kroniske lidelser eller psykisk sygdom. Tilbuddene retter sig mod borgere med behov for pleje, behandling og rehabilitering, men som ikke har behov for indlæggelse på hospital.

Afdelingen udvikles i tæt samarbejde med kommuner, relevante kliniske afdelinger, direktion og stabsfunktioner. Et centralt fokus er at sikre høj faglig kvalitet, tydelige ansvarsflader og et velfungerende samarbejde på tværs af sektorer, så borgerne oplever mere nærhed og sammenhæng i deres sundhedsforløb

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden