Nyheder fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning

​Lektor, overlæge og forskningsleder Asger B. Lund er blandt dette års modtagere af Danmarks Frie Forskningsråds prestigefyldte bevilling Sapere Aude. I alt 40 yngre forskningsledere, der har sat et solidt aftryk i forskningslandskabet, tildeles en bevilling på op til 4,4 mio. kr. Der er hård konkurrence om Sapere Aude-bevillingerne, som normalt har en succesrate på omkring 10%, og det er derfor kun de aller-bedste, som opnår en bevilling. Asger og hans team skal bruge bevillingen til at undersøge mekanismerne og det terapeutiske potentiale ved en nedsatte tarmbarriere hos personer med fedme. Vi ser frem til, at de spændende resultater foreligger om et par år. Stort tillykke til Asger og alle de andre bevillingsmodtagere. Læs om alle de nye Sapere Aude-bevillingsmodtagere og deres projekter på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside (åbner i et nyt vindue)​.

Stort tillykke til læge og nylig ph.d. Liva L. Krogh og hendes medforfattere med publiceringen af en ny artikel i Diabetes, Obesity and Metabolism, der undersøger, hvordan inkretinhormonerne GIP og GLP-1 påvirker stofskiftet uden bugspytkirtlens insulinproduktion. Studiet viser, at GLP-1 fortsat har en tydelig blodsukkersænkende effekt, mens GIP alene har begrænset betydning. Kombinationen af hormonerne ser dog ud til at påvirke appetit og fødeindtag. Resultaterne giver vigtig ny viden om, hvordan disse vigtige tarmhormoner virker, også uafhængigt af insulin. ​Artiklen kan læses på tidsskriftets hjemmeside (åbner i et nyt vindue)​.

Læge, ph.d.-studerende Ida Gether har undersøgt effekten af intravenøs oxytocin på appetit, fødeindtag og postprandial metabolisme hos personer med overvægt. Studiet, der netop er udgivet i Diabetes, Obesity and Metabolism, omfattede 24 deltagere, som på to forskellige forsøgsdage fik enten oxytocin eller placebo, mens de gennemgik en måltidstest.   Resultaterne viste, at oxytocin ikke reducerede ad libitum fødeindtag sammenlignet med placebo, og der blev heller ikke observeret ændringer i appetitfornemmelser, glukoseniveauer eller appetitregulerende hormoner. Studiet konkluderer dermed, at intravenøs oxytocin ikke påvirker appetit eller postprandial metabolisme hos personer med overvægt.   Stor tillykke til Ida og kollegerne med det grundige studie, som kan læses på tidsskriftets hjemmeside (åbner i et nyt vindue)​.

​Stort tillykke til tidligere postdoc i Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Casper K. Nielsen, og alle de andre stærke kræfter i centerets DREAM team med publiceringen af DREAM‑studiet.   Det investigator-initierede studie undersøgte effekten af én ugentlig behandling med dapiglutid, en lægemiddelkandidat baseret på tarmhormonerne GLP‑1 og GLP‑2, hos 54 voksne med svær overvægt. Studiet viste, at behandling i 12 uger var sikker og veltolereret, men ikke resulterede i statistisk signifikant større vægttab end placebo i de testede doser.   Artiklen er udgivet i eClinicalMedicine og kan læses her: https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(26)00048-9/fulltext

​Stort tillykke til medicinstuderende Josefine Viuf Hansen, som for nylig fik publiceret en artikel om tarmhormonernes betydning for knoglemetabolisme i det anerkendte tidsskrift Journal of Endocrinology and Metabolism. Artiklen undersøger hormonerne GIP, GLP-1 og GLP-2's effekt på postprandial knoglemetabolisme hos personer med type 2 diabetes. I studiet gennemgik personer med type 2 diabetes en oral glukose tolerance test og fem dage med intravenøse isoglykæmiske glukose infusioner sammen med hormon infusion med enten saltvand, GIP, GLP-1, GLP-2 eller alle tre hormoner kombineret. I blodprøver fra forsøgsdeltagerne blev niveauet af knoglemarkørerne CTX og PINP undersøgt. Studiet viste, at den undertrykkelse af knogleresorption, der ses efter oral glukose tolerance test, kan genskabes ved at infundere GIP, GLP-1 og GLP-2 samtidig med intravenøs glukose, og at effekten af oral glukose umiddelbart skyldes den additive effekt af alle tre hormoner. Studiet er en vigtig brik for forståelsen af tarmhormonernes rolle i et måltids påvirkning på knoglemetabolismen. Stort tillykke til Josefine og alle medforfattere.

Det Danske Diabetes- og Endokrinologiske Akademi (DDEA) tildeler 36,8 millioner DKK til 39 nye forskningsprojekter, herunder 17 Ph.d.-stipendier, 15 postdoc-stipendier og 7 gæsteforskerstipendier inden for diabetes, stofskifte og hormonel sundhed. I årets projekter er flere tidlige karriere forskere med som ledende DDEA-finansierede projektledere, hvilket bringer friske perspektiver ind i det endokrine forskningsfællesskab. At sikre den næste generation af forskningsledere er afgørende, da de bringer nye videnskabelige spørgsmål, friske metoder og langsigtet kontinuitet til et felt, der beskæftiger sig med stadig mere komplekse endokrine lidelser. En af dem, der træder frem er Anne Marie Ellegaard. For Anne Marie Ellegaard, seniorforsker og gruppeleder på Gentofte Hospital, husker tydeligt det øjeblik, hvor hendes rolle skiftede fra bidragende forsker til spirende leder. Da professoren, der havde ledet centret i årtier, forlod gruppen, skiftede ansvaret til en yngre gruppe.  "Det øjeblik gav mig muligheden for at etablere min egen forskningsgruppe og tage ansvar for samarbejder, studerende og projekter inden for mit felt, " siger hun. Anne Marie vil nu lede et DDEA-finansieret postdoc-samarbejde med University of Cambridge for at forbedre diagnostik og behandling af hormonelle og metaboliske forstyrrelser såsom galdesyrediarré. "Jeg håber, at de studerende, jeg arbejder med, føler den samme begejstring for klinisk forskning, som driver mig," siger hun. ​

​En betydelig andel af patienter der får behandling med GLP-1 og de nyere dual-agonister har utilstrækkelig effekt eller ophører med behandlingen på grund af bivirkninger, hvilket understreger behovet for nye mål og mekanismer til regulering af appetit. Medicinstuderende Andreas Holst Lange har netop modtaget et skolarstipendium fra Herlev-Gentofte Hospitals interne forskningspuljer til et projekt, der skal forsøge at dykke ned i denne problemstilling.Sammen med forskere på Københavns Universitet, som for nylig har identificeret et hormon, der ser ud til at medvirke til at regulere appetitten gennem påvirkning på det kendte mætheds-hormon, amylin, skal Andreas undersøge disse effekter i mennesker. Ved at karakterisere denne nye mekanisme sigter projektet mod at generere ny, afgørende fysiologisk viden om menneskets mæthedsregulering og bane vejen for mere effektiv og bedre tolereret behandling af overvægt og type 2-diabetes.Vi ønsker Andreas et stort tillykke med bevillingen og ser frem til de spændende resultater fra projektet!

​​Stort tillykke til læge og postdoc Malte Palm Suppli, som har modtaget en bevilling fra Herlev-Gentofte Hospitals interne forskningspulje til sit projekt om, hvordan tarmmikrobiomet ændres og spiller sammen med overvægt. Svær overvægt er et voksende globalt sundhedsproblem, som øger risikoen for blandt andet type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og leversygdom. En vigtig forklaring på denne sammenhæng kan være, at kroppens tarmbarriere svækkes, så bakterier og skadelige stoffer kan slippe ud i blodet og udløse kronisk betændelse i kroppen, der bidrager til udviklingen af de mange følgesygdomme. En kalorierig kost med meget fedt, fastfood og ultraforarbejdede fødevarer svækker både tarmbarrieren og forstyrrer balancen i tarmens bakteriesammensætning. Disse ændringer forstærker problemerne og øger risikoen for kronisk betændelse. Vi vil undersøge, hvordan kost og vægtøgning påvirker tarmens beskyttende funktion og sammensætningen af bakterier i tarmen (mikrobiomet). Vi vil også undersøge om ændringer i tarmmikrobiomet i sig selv påvirket tarmens barrierefunktion og kroppens stofskifte. Målet er at skabe ny viden, der kan danne grundlag for bedre forebyggelse og behandling af følgesygdomme ved svær overvægt.

Læge og ph.d.-studerende David Mathiesen og hans hold af dygtige projektsygeplejersker og forskningsårsstuderende har netop fået udgivet protokollen til det store og spændende kliniske REC1TE-studie. Studiet undersøger, om lægemidlet cholchicin, som bruges til behandling af urinsyregigt, kan bruges til at hæmme kronisk lavgrads-inflammation hos personer med type 1 diabetes. Lavgrads-inflammation kan være skyld i eller forværre en lang række sygdomme, herunder hjertekarsygdomme. Studiet er sponsoreret af den uafhængige, amerikanske organisation Breakthrough T1D (tidligere JDRF) og forventes afsluttet om ca. et års tid. Her kan du læse protokolartiklen på tidsskriftets hjemmeside (åbner i et nyt vindue).​ Stort tillykke til hele REC1TE-holdet.

​Stort tillykke til læge og ph.d.-studerende Julie Warnøe, som netop har fået en bevilling på 1,8 mio. kr til et nyt klinisk studie om lavt blodsukker hos personer med type 1 diabetes fra the Leona M. and Harry B. Helmsley Charitable Trust. Lavt blodsukker kan være livstruende for personer med type 1 diabetes (T1D), da de ikke udskiller hormonet glukagon fra alfacellerne i bugspytkirtlen. Det vides endnu ikke, hvorfor alfacellerne ikke reagerer på lavt blodsukker, da de stadig har glukagon til stede. Nyere forskning i mus peger på øgede niveauer af hormonet glukagon-like peptide 1 (GLP-1) hos patienter med T1D, hvilket kan forklare det manglende glukagonrespons. Dette studie vil derfor undersøge GLP-1s effekt på glukagon ved lavt blodsukker hos personer med T1D, ved at blokere hormonet. Hvis det virker, kan man få genoprettet kroppens naturlige forsvar mod lavt blodsukker.