Vi kan lære noget af hvid januar

​Hvad gør alkohol ved kroppen og hvordan påvirker et højt alkoholforbrug vores fysiske og mentale sundhed? ​I programmet "Alkoholeksperimentet" på TV2 Play er professor og overlæge Filip Krag Knop fra Center fra Klinisk Metabolisk Forskning på Herlev og Gentofte Hospital med til at sætte fokus på emnet gennem en undersøgelse af fire kendte danske kvinders helbred i relation til deres alkoholindtag.​


Når februar starter, genstarter alkoholforbruget. I underholdningsprogrammet Alkoholeksperimentet, som kan ses på TV2 Play for tiden, har Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF) været med til at danne akademisk og klinisk ramme om en undersøgelse af, hvor meget alkohol påvirker hverdagen og helbredet for fire kendte dansker kvinder. 

I programmet følger vi Cecilie Hother, Zindy Laursen, Anna Thygesen og Carla Mickelborg, som indledningsvis udsættes for en række fysiske og kognitive tests med og uden alkoholpåvirkning, under vejledning af blandt andre overlæge og professor Filip Krag Knop og en håndfuld af vores dygtige personale. Derefter følges kvinderne i 30 dage, hvor de ikke må drikke alkohol, inden de igen bliver indlagt på forskningscenteret til afsluttende test. Resultaterne af eksperiment viser, at alkohol både sætter tydelige spor i kvindernes målbare helbred såvel som i deres hverdagsrutiner. Efter 30 dages afholdenhed har alle fire kvinderne haft betydelige vægttab, blot i kraft af at deres sædvanlige kalorieindtag fra alkohol elimineres for en relativt kort periode. Dertil kommer at eksperimentet har affødt en øget bevidsthed omkring kroppens både fysiske og mentale sundhed i relation til alkohol. Programmet kan ses på TV2 Play​.

Redaktør