Om Center for Klinisk Metabolisk Forskning

​Her kan du se, hvem der udgør ledelsen i Center for Klinisk Metabolisk Forskning og hvordan du finder vej til centeret.

Find vej

Center for Klinisk Metabolisk Forskning
Gentofte Hospital
Gentofte Hospitalsvej 7, 3. sal.
2900 Hellerup


Følg os

Ledelsen

Leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning: Professor og overlæge Filip Krag Knop

Filip Krag Knop er speciallæge og professor i klinisk endokrinologi (Københavns Universitet) og leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning. Filip Krag Knop er også tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor han bl.a. behandler patienter med type 2-diabetes. Filip Krag Knop har været involveret i metabolismeforskning siden 1999, hvor han som medicinstuderende forskede i pankreas hormonproducerende celler ved University of Texas, Southwestern Medical Center, Dallas, USA og er kandidat og phd fra Københavns Universitet (2002 og 2007). Efter et postdoc-ophold ved Victor Chang Cardiac Research Institute i Sydney, Australien, etablerede Filip Krag Knop i samarbejde med Tina Vilsbøll, Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital i 2009; enheden har siden udviklet sig til Center for Klinisk Metabolisk Forskning. Filip Krag Knops forskning er centreret omkring patofysiologien ved og behandlingen af metaboliske tilstande og sygdomme som svær overvægt, ikke-alkoholisk fedtleversygdom og diabetes samt regulering af appetit og fødeindtag med et specifikt fokus på mavetarmkanalen og leverens rolle i human (pato)fysiologi. Han har publiceret mere end 350 peer-reviewed videnskabelige publikationer og har modtaget flere priser og hædersbevisninger for sin forskning bl.a. udnævnt til Rising star inden for klinisk diabetesforskning af the European Association for the Study of Diabetes (EASD) (2010), Region Hovedstadens Global Excellence-pris (2014 og 2017) og senest har han modtaget The Minkowski Prize 2019 fra EASD. LinkedIn









Professor og overlæge Tina Vilsbøll

Tina Vilsbøll er speciallæge og professor i klinisk endokrinologi (Københavns Universitet) og ansat som overlæge og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen. I samarbejde med Filip Krag Knop etablerede hun i 2009 Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital, som sidenhen udviklede sig til Center Diabetesforskning, som hun fra 2014 ledede i samarbejde med Filip Krag Knop. I 2017 forlod hus Gentofte Hospital for at blive klinikchef på Steno Diabetes Center Copenhagen. Tina Vilsbøll er fortsat akademisk tilknyttet Center for Klinisk Metabolisk Forskning, hvor hendes ph.d.-studerende laver kliniske forsøg. LinkedIn









Forskningssekretær Anne-Grete Lise Teisner

Anne-Grete Lise Teisner har være ansat som forskningssekretær i Filip Krag Knops forskningsgruppe siden 2015. Hun er korrespondent i engelsk og fransk med ED/Bachelor i engelsk fra Handelshøjskolen i København. Anne-Grete Lise Teisner varetager en bred vifte af administrative opgaver.












Redaktør