Urogynækologi

​På denne side kan du se projekter Afd. for Fysio- og Ergoterapi har lavet indenfor det urogynækologiske speciale.

​Igangværende projekt


Translation and validation of the ICIQ-B for Danish men and women

Introduktion: 

Vi mangler valide spørgeskemaer på dansk, som kan afdække symptomer og påvirkning af livskvalitet på grund inkontinens for tarmluft og afføring.

Formål: 

At oversætte og validere et diagnosespecifikt spørgeskema: "The International Consultation on Incontinence Questionnaire Anal Incontinence Symptoms and Quality of Life Module" (ICIQ-B).

Metode: 

Spørgeskemaet er oversat fra engelsk af et panel. Der er gennemført kognitive interviews på 29 kvinder og mænd med bækkenbundsproblemer mhp at sikre begrebs- og indholdsvaliditet, samt sikre sproglig forståelse. Der er undervejs foretaget to revisioner af den oversatte version, og spørgeskemaet skal nu pretestes via REDCap. Der vil blive gennemført psykometriske analyser herunder faktoranalyse af den danske version, og spørgeskemaets test-retest reliabilitet vil blive undersøgt mhp at fastslå den mindste klinisk relevante forskel. Det forventes at spørgeskemaet skal afprøves på 300 patienter, hvoraf mindst 100 patienter skal deltage i test/retest.

Projektledere:

Fysioterapeut og ph.d. - specialeansvarlig for Uro.Gyn.Obs.

Ulle Due 

Afdeling for Fysio- og Ergoterapi, Herlev Hospital

Skriv til Ulla Due

Hanna Jangö, Afdelingslæge, ph.d., klinisk lektor, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Herlev Hospital

Sted hvor projektet udføres:

Respondenter til interviews er rekrutteret fra fysioterapien og fra gynækologisk afdeling på Herlev Hospital. Til pretesting og test-retest vil der desuden blive rekrutteret respondenter fra Sygehus Sønderjylland.

Forventet tidsforløb:

Projektet er opstartet september 2020 og forventes afsluttet i efterår 2021.


Afsluttede projekter


Bækkenbundstræning og KAATSU træning til kvinder med stressurininkontinens

​Formål: 

Kvinder med stressurininkontinens (SUI) har ofte nedsat muskelstyrke i deres bækkenbundsmuskler, og de kan have svært ved at træne deres muskler effektivt. KAATSU er en japansk træningsform hvor man med en trykmanchet nedsætter blodtilførsel til den trænende muskel. Træningen gennemføres med lav træningsintensitet og har vist at medføre hypertrofi svarende til styrketræning. Et studie har fundet en ”cross-transfer effect” på andre muskler som blev trænet med lav intensitet i sammenhæng med KAATSU træning, men uden KAATSU. Formålet med dette studie var derfor at undersøge om KAATSU træning af lårmusklerne sammen med lavintensitets bækkenbundstræning (BBT) kunne øge effekten af BBT til kvinder med SUI.

Metode: 

Randomiseret observatør blindet kontrolleret pilotstudie hvor kvinder med SUI gennemførte 12 ugers lav-intensitets BBT alene x 4 ugtl. (Gruppe A) versus et identisk BBT program x 4 ugtl., men hvor BBT blev efterfulgt af KAATSU af en lårmuskel (Gruppe B). Primært effektmål: ICIQ-SF. Sekundære effektmål: urethral åbningstryk i hvile, ved knib og under pres målt med urethral tryk reflektometri) samt gener ved træning.

Resultater: 

41 (35-72 år) kvinder blev inkluderet, 17 i gruppe A og 14 i gruppe B gennemførte studiet. Begge grupper havde en både signifikant og klinisk relevant bedring af ICIQ-SF (totalscore hhv. median -5,0 og -5,5, i gruppe A og B) uden signifikant forskel imellem de 2 grupper. Ingen kvinder angav gener ved BBT mens 7 kvinder angav gener ved KAATSU træning. Åbningstrykket under knib faldt lidt i gruppe A (-3,4 cmH2O) mens det steg lidt i gruppe B (2,3 cmH2O), hvilket gav en signifikant forskel (p=0,004). Der var in-signifikante stigninger i både hvileåbningstrykket (hhv. 1,0 cmH2O og 1,2 cmH2O i gruppe A og B) og åbningstrykket under pres (hhv. 2,9 cmH2O og 4,0 cmH2O) uden forskel på de to grupper (hhv. P= 0,9 og P=0,7).

Konklusion: 

Der var ligeværdig subjektiv bedring af SUI symptomer i de to træningsgrupper. Effekten på knibetrykket var signifikant bedre i KAATSU gruppen, men den kliniske effekt af denne forskel er ukendt. Lav-intensitets BBT havde både en signifikant og klinisk relevant effekt på SUI.

På baggrund af dette studie kan den beskrevne form for KAATSU træning ikke anbefales ifm. BBT, idet den subjektive effekt ikke var bedre end BBT alene, og idet halvdelen af kvinderne var generet af KAATSU træningen. 

Projektleder og kontaktperson:

Fysioterapeut og ph.d. - specialeansvarlig for Uro.Gyn.Obs.

Ulle Due 

Afdeling for Fysio- og Ergoterapi, Herlev Hospital

Skriv til Ulla Due

Sted hvor projektet udføres:

Herlev og Gentofte hospital, Kvinde- og Bækkenbundssygdomme, klinik 1 og Afdeling for Fysio- og Ergoterapi.

Forventet tidsforløb:

Projektet er afsluttet og Publiceret: Neurourol Urodyn 2019 Jan;38(1):379-386. doi: 10.1002/nau.23872. Epub 2018 Nov 8. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30407649/



Redaktør