Træning til ældre kvinder med brystkræft, der modtager medicinsk behandling
Introduktion:
Kræft er primært en sygdom, som rammer den
ældre del af befolkningen, men på trods af dette, er ældre patienter kræft
underrepræsenteret i kliniske forsøg. En
kræftdiagnose kan føre til mange symptomer og behandlingsinduceret toksicitet
og er ofte forbundet med et øget forbrug af sundhedsydelser. Sammenspillet
mellem aldersrelateret og kræftrelateret ændring i helbredstilstand øger sårbarheden og risikoen for funktionsnedsættelse både på kort og lang sigt.
Brystkræft er den hyppigste kræfttype hos kvinder, sygdommen rammer ca. 5000 kvinder om året, hvoraf 25 % er over 70 år.
Forskning har vist, at træning har flere gavnlige effekter på yngre patienter med brystkræft og overlevere, blandt andet forbedret fysisk funktion og livskvalitet samt reduktion i symptomer.
Formål:
At undersøge effekten af en træningsintervention blandt ældre kvinder (≥70 år) med brystkræft, som er i medicinsk behandling, målt på fysisk kapacitet og funktion, forekomst af kræft- og behandlingsrelaterede symptomer og bivirkninger, kropssammensætning, inflammatoriske biomarkører, indlæggelser, og overlevelse.
Metode:
100 ældre kvinder, der bliver behandlet med adjuverende eller 1. linje palliativ terapi, inkluderes og randomiseret til enten interventionsgruppen eller kontrolgruppen.
Interventionsgruppen (n = 50): Standardbehandling og en 12 ugers træningsbaseret intervention som består af:
Superviseret holdtræning i fysioterapien to gange ugentligt. Træningen varer 60 minutter og består af opvarmning inklusive balance- og fleksibilitetsøvelser, progressiv styrketræning målrettet de store muskelgrupper og udstrækning samt afspænding.
Gangtræning hjemme med aktivitetsmåler.
Servering af proteinsupplement efter hver superviseret holdtræning.
Kontrolgruppen (n = 50): Standard behandling.
Der foretages målinger af fysisk funktion, patientrapporteret spørgeskemaer mm. ved uge 0, 6, 12 og 16.
Projektleder:
Cand. Scient, Fys. Ph.d. studerende
Høgni Hammershaimb Andersen
Tlf. 3868 9570
Skriv til projektleder Høgni H. Andersen
Kontaktpersoner:
Professor, overlæge på onkologisk afd. (hovedvejleder)
Dorte Nielsen
Tlf: 3868 2344
Skriv til overlæge Dorte Nielsen
Seniorforsker, fysioterapeut, M.Sc., ph.d. (vejleder)
Anders Vinther
Tlf. 26 80 87 10
Skriv til seniorforsker Anders Vinther
Sted hvor projektet udføres:
Herlev og Gentofte Hospital, matrikel Herlev. Afdeling for Kræftbehandling og Afdeling for Fysio- og Ergoterapi.
Forventet tidsforløb:
Det forventes at inklusionen af patienter starter 15/8 2018 og løber frem til 15/8 2020. Hele projektet forventes afsluttet sommeren 2021.