Geriatri

​Her kan du finde information om de forskningsprojekter under det geriatriske speciale Afdeling for Fysio- og Ergoterapi er en del af.

​Igangværende forskningsprojekter


Færre fald hos ældre gennem fokuseret balancetræning

Introduction:

Falls are the leading cause of injury and premature death among community-dwelling older adults, and balance exercises are a key intervention in fall prevention. Balance exercise should be structured and individually tailored for maximizing the effect, but no current method provides an approach how to do this

Aim:

To evaluate the measurement properties of six clinical test which are applied to guide prescription of exercises according to six domains of balance.

Material and Methods:

Participants will consecutively be included from Gentofte Hospital and Rigshospitalet. Intra- and inter- rater reliability will be evaluated respectively in the same consultation and with 2-7 days between assessments. Construct validity will be evaluated by testing hypothesis regarding correlation between the score of the six tests and parameters obtained with inertial sensors, force-plate the Fitlight trainerTM, and by testing relation between falls and most impaired domains.

Responsiveness of the six tests will be evaluated by assessing the participants before and after rehabilitation, targeting the most impaired balance domain and testing hypothesis regarding correlation between the change scores of the six test and the parameters obtained with the instruments. The prescriptive validity of the six tests will be evaluated by the percentage of change in balance and fall incidence within the targeted domain.

Perspectives:

This novel approach potentially provides a concise approach of tailoring and monitoring exercises in accordance with the individual´s abilities and impairments which may maximize the effect of balance rehabilitation and thereby prevent falls.

​Projektleder og kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, MSc
Kasper Søndergaard 
Tlf.: 3867 3452
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Kasper Søndergaard 

Stedet hvor projektet udføres:

Klinik for Svimmelhed og Fald, Gentofte Hospital.

Forventet tidsforløb:

Dataindsamling påbegyndt i februar 2020.

For mere information om undersøgelses- og genoptræningsmetoden, som evalueres i projektet se  http://godbalance.dk/


Afsluttede forskningsprojekter


Test re-test reliabilitet for Volume-Viscosity Swallow Test

Introduction:

Oropharyngeal dysphagia (OD) is prevalent among medical and geriatric patients admitted due to acute illness and it is associated with malnutrition, increased length of stay and increased mortality. A valid and reliable bedside screening test for patients at risk of OD is essential in order to detect patients in need of further assessment. The Volume-Viscosity Swallow Test (V-VST) has been shown to be a valid screening test for OD in mixed outpatient populations. However, as reliability of the test has yet to be investigated in a population of medical and geriatric patients admitted due to acute illness.

Aim:

To determine the interrater reliability of the V-VST in this clinical setting. Reporting in this study is in accordance with proposed guidelines for the reporting of reliability and agreement studies (GRRAS).

Metods:

In three Danish hospitals (CRD-BFH, CRD-GH, NDR-H) 11 skilled occupational therapists examined an unselected group of 110 patients admitted to geriatric or medical wards. In an overall agreement phase, raters reached ≥80% agreement before data collection phase was commenced. The V-VST was applied to patients twice within maximum one hour by raters who administrated the test in an order based on randomization, blinded to each other's results. Agreement, Kappa values, weighed Kappa values and Kappa adjusted for bias and prevalence are reported.

Results:

The interrater reliability of V-VST as screening test for OD in patients admitted to geriatric or medical wards was substantial with an overall Kappa value of 0.77 (95% CI 0.65-0.89) however interrater reliability varied among hospitals ranging from 0.37 (95% CI -0.01 to 0.41) to 0.85 (95% CI 0.75-1.00). Interrater reliability of the accompanying recommendations of volume and viscosity was moderate with a weighted kappa value of 0.55 (95% CI 0.37-0.73) for viscosity and 0.53 (95% CI 0.36-0.7) for volume. The overall prevalence of OD was 34.5%, ranging from 8% to 53.6% across hospitals. The prevalence and bias adjusted Kappa value (PABAK) was 0.76 (range 0.6-0.85). Mean time to perform the test was 13.1 min (SD 6.924).

Conclusions:

The V-VST seems to be a moderately reliable screening tool for detecting OD among medical and geriatric patients. However, the recommendations of volume and viscosity add limited clinical value to the test.

​Projektleder og kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, MSc
Kasper Søndergaard 
Tlf.: 3867 3452
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Kasper Søndergaard 

Stedet hvor projektet udføres:

Gentofte hospital (afd. 423, 321 og MS1), Bispebjerg hospital (afd. L,I, C10 og G10) og sygehus Vendsyssel (afd. 204A).

Forventet tidsforløb:

Dataindsamling afsluttet ultimo august 2016.

Publiceret december 2017.

Læs artiklen her



De Morton Mobility Index anvendt i det tværsektorielle geriatriske forløb – en undersøgelse af responsiveness og prædiktive

Introduction:

The de Morton Mobility Index (DEMMI) is a unidimensional clinical instrument which has proven reliable and valid for measuring the mobility in elderly, but the responsiveness has not been evaluated applying the methodology recommended by COSMIN.

Aim:

To evaluate the responsiveness and the validity of the DEMMI score to predict future functional status.

Methods:

To ensure consistency in measuring the DEMMI score, this study was preceded by a training and calibration phase involving all raters.

To evaluate the responsiveness and predictive validity of the DEMMI, elderly, who at discharge from Gentofte Hospital were referred to rehabilitation centers in Gentofte, Lyngby-Taarbaek and Rudersdal municipalities, were consecutively included. Eight hypotheses regarding the relationship between the change scores of DEMMI and other functional measures of mobility were tested by assessing the participants before and after rehabilitation. Three months after completing the rehabilitation, the participant´s functional status was evaluated by interview.

Results:

Two hundred and fifty elderly (mean age 85 years, 63% women) were included. The change scores of DEMMI and the other measures correlated (r=0.422 to 0.547), but not consistently in the degree and direction as hypothesized. Thus, only three out of eight hypotheses were confirmed.

The DEMMI score predicted participants ability to ambulate in their residence and to use public transport (AUC > 0.7).

Conclusion and perspectives:

We found a moderate responsiveness and a high predictive validity of the DEMMI score. DEMMI appears to be an appropriate instrument for monitoring change in mobility and predicting functional status among elderly.

​Projektleder/kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, MSc
Kasper Søndergaard
Tlf.: 3867 3452
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Kasper Søndergaard

Stedet hvor projektet udføres:

Sengeafsnit for ældresygdomme og apopleksi (C1-423), Gentofte Hospital,
Tranehaven, Charlottenlund.
Bauneporten, Lyngby
Skovbrynet, Holte

Forventet tidsforløb:



Prædiktion af udskrivelsesdestination for indlagte og geriatriske patienter

Introduktion: 

At kunne udskrives til eget hjem er et af hovedformålene med den tværfaglige geriatriske behandling. Indlæggelsestiden for geriatriske patienter er ofte kort, og det er derfor nødvendigt med funktionstest, der nemt og præcist kan prædikere udskrivelsesdestination.

Formål: 

At undersøge evne til prædiktion af udskrivelsesdestination hos indlagte geriatriske patienter for funktionstestene New Mobility Score (NMS), De Morton Mobility Index (DEMMI) og Cumulated Ambulation Score (CAS).  

Metode: 

Geriatriske patienter indlagt fra eget hjem i perioden 1/1–31/12 2014. NMS blev vurderet ved indlæggelse. DEMMI og CAS blev målt ved indlæggelse og udskrivelse. Demografiske data, indlæggelsesdiagnose, oprettelse af genoptræningsplan og udskrivelsesdestinationen blev registreret.

491 patienter inkluderes i den endelig analyse. Samstemmende validitet undersøges ved Pearsons korrelation. Prædiktionsevnen undersøges ved simpel logistisk og multivariabel logistisk regressionsanalyse. 

Resultat:

491 patienter inkluderedes i den endelig analyse. At score mindre end 6 i CAS betyder at der ikke er selvstændig basismobilitet, og dette viste sig at være den bedste prædiktor for ikke at blive udskrevet til eget hjem. DEMMI havde også en god prædiktionsværdi, men den kunne ikke gennemføres på alle patienter og NMS kunne ikke i samme grad bruges til at forudsige udskrivelsesdestination.

Konklusion:

CAS foreslås derfor som den foretrukne målemetode til at forudsige udskrivelsesdestination hos indlagte geriatriske patienter frem for DEMMI og NMS. 

​Projektleder:

Fysioterapeut Maria Aagesen 

Medvejleder og kontaktperson

Seniorforsker/fysioterapeut, MPH, ph.d. 

Anders Vinther

Tlf. 2680 8710
Skriv til Seniorforsker og fysioterapeut Anders Vinther 

Stedet hvor projektet udføres:

Fysio- og Ergoterapi - Herlev og Gentofte Hospital, Herlev matriklen.

Forventet tidsforløb:

Projektet er afsluttet i august 2020. Artiklen er publiceret: The cumulated ambulation score is superior to the new mobility score and the de Morton Mobility Index in predicting discharge destination of patients admitted to an acute geriatric ward; a 1-year cohort study of 491 patients - PubMed (nih.gov) The cumulated ambulation score is superior to the new mobility score and the de Morton Mobility Index in predicting discharge destination of patients admitted to an acute geriatric ward; a 1-year cohort study of 491 patients - PubMed (nih.gov)



Udvikling af spørgeskema til patienter med balance og svimmelhedsproblemer ”The balance and dizziness activity and particip

Introduktion:

Personer med nedsat balance og svimmelhed kan have problemer med at udføre almindelige dagligdags aktiviteter. For at kunne planlægge og evaluere genoptræningsindsats for denne patientgruppe er der brug for et validt spørgeskema, som afdækker typiske funktionsbegrænsninger både i aktiviteter og deltagelse. Eksisterende skemaer har dels vigtige psykometriske begrænsninger, og er desuden udviklet udelukkende på baggrund af ekspertviden uden anvendelse af primær patientdata.

Formål:

At udvikle og validere ”The balance and dizziness activity and participation questionnaire (BADAP)” 

Metode:

Patienter med svimmelhed og balanceproblemer inkluderes konsekutivt. Projektet forløber i fire faser.

Itemgenerering:

Pilotspørgeskema udarbejdes fra eksisterende spørgeskemaer og projektleders erfaring. Patienter som udfylder denne version angiver yderlige funktioner og aktiviteter hvor de har svært ved at holde balancen eller oplever svimmelhed.
Projektgruppen angiver desuden funktioner og aktiviteter, som de har erfaringer for medfører svimmelhed eller balanceproblemer for patientgruppen.
Denne fase gentages 1-2 gange efter kvalitativ item reduktion. 

Itemreduktion:'
Gennem exploratory factor analyses reduceres spørgeskemaet til maks 45 items.

Optimering af face validity:
En fokusgruppe diskuterer forståelse af spørgeskemaet.

Validering:
Spørgeskemaet valideres i patientpopulationen gennem confirmatory factor analyses, samt et reliabilitet og responsiveness studie.

Projektleder/kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, MSc,
Kasper Søndergaard
Tlf.: 3867 3452
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Kasper Søndergaard

Sted hvor projektet udføres:

Rigshospitalet, GEH, HH, Hvidovre hospital og Frederiksberg hospital.

Forventet tidsforløb:

Første version af BADAP er udviklet fra patientdata fra RH juni 2016.
Item generering er startet op på GEH juni 2016 og startes op på øvrige hospitaler august 2016.
Projektet er stillet i bero pga. prioritering af andre arbejdsopgaver for projektlederen (primo 2020).



Patienterne ud af sengene

Introduktion:

Observationsstudier på danske hospitaler har vist at patienterne ligger op mod 23,5 time i sengen i døgnet. Fraværet af fysisk aktivitet under indlæggelse kan have alvorlige konsekvenser i form af tab af muskelmasse og kardiovaskulær kapacitet, samt risiko for trygsår.

Med en aktivitetsmåler eller skridttæller kan antallet af skridt gennem en hele dag registreres pålideligt og kan muligvis anvendes som et motiverende redskab.

Metode:

Fase 1: Der gennemføres observationer på geriatrisk og medicinske afdelinger på GEH, hvor aktivitet og motivatorer for aktivitet registreres.

Efterfølgende afprøves aktivitetsmåleren Garmin Vivofit som aktiverings redskab for indlagte patienter.

Resultater:

Observationer af 8 patienter er gennemført. Her sås at patienter, som er selvstændigt mobile ikke har grund til at bevæge sig ud fra stuen eller udføre anden fysisk aktivitet i løbet af dagen.

Aktivitetsmåleren er afprøvet på 6 patienter, men har vist sig ikke at være sensitiv for bevægelse ved meget lav gangastighed.

Konklusion:

Både patienter med højt og lavt funktionsniveau har brug for aktiveringsmuligheder under indlæggelse, men Garmin Vivo fit ser ikke ud til at kunne anvendes til patienter med lav ganghastighed og er derfor som udgangspunkt ikke anvendelig på en hospitalsafdeling.

Projektleder/kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, MSc,
Kasper Søndergaard
Tlf.: 3867 3452
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Kasper Søndergaard

Sted hvor projektet udføres:

Sengeafsnit for Ældresygdomme og apopleksi (C1-423), Gentofte Hospital.

Forventet tidsforløb:

Afsluttet juli 2018.

Redaktør