Tilbage til menuen

Influenza A forskning på Gentofte

Dansk BørneAstmaCenter studerer effekten af H1N1-vaccinen hos gravide og spædbørn

Dansk BørneAstma Center (DBAC) vaccinerer i disse dage en lang række gravide kvinder mod influenza A H1N1. Det er kvinder, der deltager i fødselskohortestudiet Asthma Begins in Childhood (ABC), der har fået tilbuddet om at blive vaccineret, som et led i en undersøgelse af influenza A hos gravide kvinder og spædbørn.



Gravide kvinder vaccineres i stor stil på Dansk Børne AstmaCenter. Her er det dog ikke en gravid kvinde, men professor Hans Bisgaard selv, der lægger krop til vaccinen.

Erfaringer fra bl.a. New Zealand viser, at spædbørn er specielt udsatte for komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald i forbindelse med H1N1v influenzapandemien. Desværre findes der ikke megen viden om overførslen af immunitet fra gravide til deres børn, efter naturlig infektion eller vaccination mod H1N1v. Der er heller ingen viden om, hvor godt den nye H1N1v vaccine beskytter sammenlignet med den beskyttelse, der opnås ved naturlig infektion. For at kunne målrette indsatsen vedr. vaccination af små børn, er det vigtigt at vide, hvor effektivt og hvor længe børn af vaccinerede mødre er beskyttet af den overførte immunitet.

800 kvinder med i forsøget
Dansk BørneAstma Center benytter derfor denne unikke mulighed for at studere aspekterne af H1N1v infektion hos spædbørn i deres igangværende uselekterede, kliniske fødselskohortestudie. De rekrutterer 800 gravide kvinder fra Q1-2009 til Q4-2010, og deres børn undergår en tæt klinisk opfølgning i de første 18 måneder af deres liv. Timingen af studiets indrullering af kvinder og den forestående epidemi såvel som kampagnen for vaccination af gravide kvinder tillader et ”naturligt eksperiment”, hvor den første halvdel af fødselskohorten fødes naive overfor H1N1v virus før pandemien når Danmark. Den anden halvdel af kohorten vil blive født, mens H1N1v er fremherskende i befolkningen, og mange mødre vil enten modtage H1N1v vaccination eller blive smittet.

Evidens baseret viden til fremtidige influenzapandemier
Målet med denne protokol er, at monitorere udviklingen af klinisk H1N1v influenzainfektion i spædbørn og at vurdere immunbeskyttelsen i forhold til mødrenes H1N1v vaccination eller naturlig infektion. Det vil give indblik i effektiviteten af H1N1v vaccinationen mht. passiv immunitet hos spædbarnet. Samtidig vil det definere det optimale tidspunkt, hvor man vil kunne tilbyde vaccination af børnene, før de mister den passive immunitet overført fra mødrene. Studiet vil kunne give evidens-baseret vejledning til sundhedsmyndighederne mhp. vaccination af spædbørn ved fremtidige influenzapandemier.


Redaktør
Gentofte Hospital
Email MiVrT5@NMe.regionh.dk



Pressemeddelelser og nyt