Et imponerende stort antal gæster - omkring 1500 – havde valgt at bruge en eftermiddag på at besøge Gentofte Hospital, som søndag den 25. oktober slog dørene op og bød borgere, medarbejdere og andre interesserede indenfor i hospitalets nye 14.000 kvm. store behandlingsbygning.
Hospitalet har allerede udført de første operationer i det nye afsnit, som rummer 24 operationsstuer, 30 opvågningsstuer og 16 intensivstuer.I den nye operationsmodtagelse kan patienterne fordrive ventetiden foran et fem meter langt akvarium.
Mange gæster benyttede også lejligheden til at få et indblik i, hvordan hospitalets nye højteknologiske sterilcentral i bygningens underste etage fungerer.
Sundhedscheck af mennesker og bamserPå Bamses Skadestue blev der lagt forbindinger og bandager på byens bamser hele eftermiddagen – mens omkring 200 gæster fik taget blodtryk, blev målt, vejet og fik testet kolesteroltallet i hospitalets blodprøvetagningsafsnit for at få en vurdering af helbredet med hjem. Udstilling af planer for fremtidens sengestuerEndelig kunne gæsterne også se en udstilling af plan- og arkitekttegninger, som gav et indtryk af planerne for fremtidens sengestuer på Gentofte Hospital. Region Hovedstaden har netop bevilget 189 millioner til 1. etape af renoveringen, som forventes at gå i gang i 2010. De 189 millioner kr. skal bruges på at renovere den østlige del af hospitalets 1. patientbygning. Patienter og personale kan se frem til en ny akutmodtagelse med én samlet indgang til alle akutte patienter. Desuden skal der indrettes to nye sengeafsnit med plads til 44 medicinske patienter fordelt på én- eller to-sengsstuer, alle med eget bad og toilet.
Professor Jan Skov Jensen tiltræder den 1. februar stillingen som ledende overlæge for Kardiologisk afdeling (Hjertemedicinsk afdeling).
Ny forskning fra Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital vækker international opmærksomhed.
Ekstern kontrol viser, at Gentofte Hospitals strategiske fokus på rengøring har båret frugt.
Det er en kvinde med stor sygeplejefaglig ballast og indgående kendskab til hospitalet, der den 1. januar kan sætte sig i vicedirektørstolen.
Gentofte Hospital har gennem mange år administreret Frøken Jørgensens & Jensens legat og Karl Viggo Petersens legat. De to legater ophører, og alle midler skal derfor uddeles.
Caféen var fyldt til bristepunktet af videbegærlige borgere ved Gentofte Hospitals første brunch-café i går. Maden og konceptet blev rost og spørgelysten var stor.
Driftsafdelingen og Medicinsk afdeling F var i går værter ved et dialogmøde i det lille auditorium, hvor ni patienter og pårørende gik i dialog med Gentofte Hospital om renoveringsplanerne for 1. patientbygning.
Har du astma eller allergi forårsaget af husstøvmider? Så meld dig som forsøgsperson på Gentofte Hospitals Allergiklinik.
Ved den nyligt afholdte Europæiske Hjertekongres i Paris modtog læge Magnus Thorsten Jensen fra Kardiologisk afdeling P fornem forskningspris på 1000 euro.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte tidligere i dag DIRAs Automatiseringspris 2011 til Thomas Kjellberg Christensen, der er forhenværende it-chef på Gentofte Hospital. Prisen gives for hospitalets fuldautomatiske sterilcentral.