52-årige Karin Marker tiltræder stillingen på Gentofte Hospital den 1. april.
Karin Marker kommer fra en stilling, som ledende oversygeplejerske på Bispebjerg Hospitals akutmodtagelse. Ud over at Karin Marker er sygeplejerske, har hun også flere lederuddannelser bag sig. Bl.a. Master of Public Administration, kvalitetslederuddannelse og diplomlederuddannelse for sundhedssektoren.
Både akutte og kroniske patienterMedicinsk afdeling F er en af Gentofte Hospitals største afdelinger, og opgaverne spænder meget bredt. F.eks. rummer afdelingen hospitalets akutte medicinske modtageafsnit og akutklinik, hvor den hurtige og sikre diagnostik er afgørende. Derudover er afdelingen specialiseret i mave-, tarm- og leversygdomme og stofskiftesygdomme, så afdelingen rummer også kroniske forløb inden for f.eks. diabetes og levesygdomme.
Som ledende oversygeplejerske på Medicinsk afdeling F vil Karin Marker især arbejde for at skabe gode og sammenhængende patientforløb. ”Nedsættelse af ventetiden mellem de forskellige undersøgelser, vil helt klart være et af mine fokusområder,” siger Karin Marker. ”Derfor vil jeg blandt andet arbejde på at styrke samarbejdet mellem os og de afdelinger, som vi er afhængige af – f.eks. Billeddiagnostisk afdeling, der laver røntgenbilleder og scanninger og Klinisk Biokemisk afdeling, som blandet andet analyserer blodprøver. Derudover er god kommunikation og høj service et af de kerneområder, som jeg værdsætter højt.”
Nyrenoverede lokalerI starten af 2013 rykker afdelingen ind i helt nyrenoverede lokaler i hospitalets sydfløj, og en af Karin Markers store opgaver bliver derfor at organisere indflytningen og arbejdet i de nye omgivelser. ”Jeg glæder mig meget til at kunne tilbyde patienterne nye og topmoderne faciliteter i Gentoftes smukke bygninger. Jeg tror, de nyrenoverede omgivelser giver et godt grundlag for at tænke i nye baner til glæde for patienter og personalet på Medicinsk afdeling F.”
Også hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen ser frem til samarbejdet med Karin Marker. ”Det giver stor tryghed for borgerne i lokalområdet at vide, at Gentofte har en velfungerende akutklinik – som skadestuen hedder i dag – og at vi er gode til at tage hånd om de kroniske patienter. Jeg er sikker på, at Karin Marker er den rette til at stå i spidsen for stabil drift af denne store afdeling og med sikker hånd kan styre indflytningen i de ny renoverede faciliteter i begyndelsen af næste år”.
Fakta
Medicinsk afdeling F
Se web-tv fra den nyrenoverede sydfløj på Gentofte Hospital med bl.a. billeder fra de nye smukke sengestuer.
Gentofte Hospital var flot repræsenteret i årets udgave af Forskningens Døgn, hvor borgerne var inviteret indenfor til en række korte foredrag om hospitalets nyeste forskningsresultater.
Gentofte Hospital har lavet et sandt turn-around. Fra at have landets laveste patienttilfredshed i 2006 har hospitalet i dag Region Hovedstadens højeste.
Se billeder af de nye sengestuer i Sydfløjen her. Tapeterne er lavet af billedkunstner Henriette Borg.
Gentofte Hospital tilbyder nu som det eneste hospital i Danmark fuld bedøvelse til alle i behandling for hjerterytmeforstyrrelser.
To små pavilloner på Gentofte Hospital genåbner nu med blomster- og chokoladeudsalg.
Gentofte Hospital har købt en ny super hurtig CT-skanner.
Så vil vi gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt projekt om behandling af polycystisk ovarie syndrom (PCOS).
Den 1. marts tiltræder overlæge, dr.med. Tina Vilsbøll et femårigt professorat ved Københavns Universitet med tilhørende specialeansvarlig overlægestilling på Gentofte Hospital.
Læge og forsker Tor Biering-Sørensen fra Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital modtager i dag det præstigefulde EliteForsk-rejsestipendium for yngre forskere.