Professor Jan Skov Jensen tiltræder den 1. februar stillingen som ledende overlæge for Kardiologisk afdeling (Hjertemedicinsk afdeling).
Det er en særdeles kompetent overlæge, der den 1. februar sætter sig i chefstolen på Gentofte Hospitals kardiologiske afdeling. Jan Skov Jensen (49 år) er professor ved Københavns Universitet og en af landets førende specialister i ballonudvidelser af hjertets kranspulsårer.Visionær leder”Som ledende overlæge vil jeg fokusere på at forkorte ventelisterne og skabe bedre, hurtigere og mere effektive patientforløb. Kommunikationen mellem medarbejdere, patienter og pårørende skal blive endnu bedre og mere inddragende, og vi skal hele tiden holde fokus på patienternes behov”, siger Jan Skov Jensen. ”Derudover skal det faglige niveau for diagnostik og behandling af hjertesygdomme naturligvis fortsat være meget højt og baseret på nyeste forskningsresultater. Målet er, at Kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital bliver både patienternes og de henvisende lægers foretrukne hjerteafdeling i Danmark, og at vi kan tiltrække de dygtigste medarbejdere.”
I spidsen for en progressiv hjerteafdelingHospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen ser også frem til samarbejdet med Jan Skov Jensen i spidsen for den kardiologiske afdeling. ”Kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital er - som den eneste hjerteafdeling i landet - udnævnt til Center of Global Excellence for behandling, pleje og forskning i international særklasse. Det gavner naturligvis patienterne, men det høje ambitionsniveau smitter også positivt af på hele hospitalet. Derfor er det vigtigt, at Kardiologisk afdeling fortsat sætter patienten i centrum og samtidig går forrest som en af de mest forskende og progressive hjerteafdelinger i landet. Og jeg er sikker på, at Jan Skov Jensen er den rette mand til at sætte rammerne for dette”, siger hun.
Kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital har udover generel hjertemedicinsk diagnostik og behandling - specialfunktioner i ballonudvidelser af hjertets kranspulsårer ved blodpropper og åreforkalkning, overbrænding af hjerterytmeforstyrrelser samt pacemaker-operationer.
Fakta om Jan Skov Jensen (49 år)
Læge 1990
Ph.d. 1996
Dr.med. 2000
Speciallæge 2002
Overlæge 2003
Forskningslektor 2005
Professor 2011
Yderligere oplysninger: Jan Skov Jensen 39 77 74 50
Donortapningen på Gentofte Hospital flytter d. 21. maj 2012 til nyindrettede lokaler i opgang 3. Der er derfor lukket fra 14. maj til 18. maj.
Det er to fagligt stærke sygeplejersker der, pr. 24. april 2012, er tiltrådt som ledende oversygeplejersker på Gentofte Hospital
Gentofte Hospital har opnået den flotteste karakter et dansk hospital kan få: Akkrediteret ved Den Danske Kvalitetsmodel – uden bemærkninger.
Overlæge Tina Vilsbøll fra Diabetologisk forskningsenhed på Medicinsk afdeling F modtog i går et klinisk forskningsstipendium på 2,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
52-årige Karin Marker tiltræder stillingen på Gentofte Hospital den 1. april.
Gentofte Hospital har sendt brev til alle patienter med metal-mod-metal-hofteproteser
Indkørslen under broen på Niels Andersens Vej afspærres fra tirsdag den 10. april og onsdag den 11. april. I stedet skal man køre ind fra Kildegårdsvej ved Akutklinikken (Skadestuen).
Ny forskning fra Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital vækker international opmærksomhed.
Ekstern kontrol viser, at Gentofte Hospitals strategiske fokus på rengøring har båret frugt.