Christian Rask (40 år) er tiltrådt som ny køkkenchef på Gentofte Hospital.
Christian Rask er uddannet kok og har en HA-uddannelse i service-management. Derudover har han bred erfaring fra forskellige dele af restaurations-verdenen. F.eks. har han de seneste fem år arbejdet som køkkenchef i Meyer Kantiner, som blandt andet leverer mad til Velux og Novo Nordisk. Christian Rask har også arbejdet for Mette Blomsterberg og gennem flere år haft sit eget guesthouse og restaurant i Tanzania.
”Jeg synes, jobbet som køkkenchef på Gentofte Hospital byder på mange spændende udfordringer”, siger Christian Rask om baggrunden for, hvorfor han har søgt det. ”Gentofte Hospital sætter massivt fokus på maden, det betyder blandt andet, at der både arbejdes på at få maden til at smage bedre og på at gøre maden så fleksibel som muligt, så vi kan tilfredsstille de forskellige patienters behov. Og den indsats vil jeg gerne være med til”.
Økologi og nyt nordisk køkkenDe fem års baggrund i Meyer Kantiner har naturligvis også påvirket Christian Rasks holdninger til mad. ”Jeg vil rigtig gerne være med til at indføre mere økologi og det nye nordiske køkken. Men det er jo ikke sikkert, at ”gæsterne”, (som Christian Rask kalder patienterne), er lige så interesserede i det nye nordiske køkken, som jeg er. Måske vil de hellere noget mere klassisk. Og det skal vi naturligvis også lytte til,” siger han.
Også kantinen vil snart få lidt kærlig opmærksomhed fra den nye køkkenchef. ”Jeg vil arbejde på, at menuplanerne i kantinen kommer til at hænge mere sammen med årstiderne, og derudover vil jeg også sørge for, at der kommer et mere varieret udbud af grøntsager og blandede kulhydratsalater”, siger Christian Rask, og tilføjer, at også kokkenes tøj bliver et fokusområde. ”Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik rigtigt kokketøj, så man ikke tager fejl af os og det andet personale i serviceafdelingen,” slutter Christian Rask.
Se web-tv fra den nyrenoverede sydfløj på Gentofte Hospital med bl.a. billeder fra de nye smukke sengestuer.
Gentofte Hospital var flot repræsenteret i årets udgave af Forskningens Døgn, hvor borgerne var inviteret indenfor til en række korte foredrag om hospitalets nyeste forskningsresultater.
Gentofte Hospital har lavet et sandt turn-around. Fra at have landets laveste patienttilfredshed i 2006 har hospitalet i dag Region Hovedstadens højeste.
Se billeder af de nye sengestuer i Sydfløjen her. Tapeterne er lavet af billedkunstner Henriette Borg.
Gentofte Hospital tilbyder nu som det eneste hospital i Danmark fuld bedøvelse til alle i behandling for hjerterytmeforstyrrelser.
To små pavilloner på Gentofte Hospital genåbner nu med blomster- og chokoladeudsalg.
Gentofte Hospital har købt en ny super hurtig CT-skanner.
Så vil vi gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt projekt om behandling af polycystisk ovarie syndrom (PCOS).
Den 1. marts tiltræder overlæge, dr.med. Tina Vilsbøll et femårigt professorat ved Københavns Universitet med tilhørende specialeansvarlig overlægestilling på Gentofte Hospital.
Læge og forsker Tor Biering-Sørensen fra Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital modtager i dag det præstigefulde EliteForsk-rejsestipendium for yngre forskere.