Tilbage til menuen

Ny strategi på Gentofte Hospital

’Vingesus og nærhed’ er Gentofte Hospitals nye strategi, der forklarer de store linjer og vigtigste fokuspunkter på Gentofte Hospital frem til år 2013.

’Vingesus og nærhed’ understreger, at patienterne skal mærke vingesuset fra behandlingsmetoder i international klasse, samt trygge og sammenhængende patientforløb.

Vores vision er at skabe et borgernært hospital i verdensklasse. Først og fremmest ved at vi får endnu mere fokus på, hvordan patienterne oplever vores hospital – og handler derefter. Vi vil blive meget bedre til at lytte til patienterne. Både når de klager, og når de er tilfredse, for til syvende og sidst er det den enkelte patient, der afgør, om et ophold på hospitalet har været godt nok, over al forventning eller simpelthen for ringe.

Vi vil desuden gøre endnu mere for at tilbyde den bedste og nyeste behandling til vores patienter. Det gør vi bl.a. ved fortsat at øge fokus på at omsætte både den viden, vi selv genererer, samt resultater fra international forskning, til diagnostik og behandling af høj kvalitet.

’Vingesus og nærhed’ blev præsenteret for hele hospitalet tirsdag den 2. marts og er nu trådt i kraft. Vi håber, du vil læse den med interesse, og du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Eva Zeuthen BentsenVenlig hilsen

Eva Zeuthen Bentsen
Hospitalsdirektør

Læs strategien her og se web-tv fra lanceringen >>


Redaktør
Gentofte Hospital
E-mail: MiVrT5@NMe.regionh.dk