Sygeplejerske Rikke Terp Sørensen fra Medicinsk afdeling C har modtaget 350.166 kr. i forskningsstøtte fra TrygFonden.
Rikke Terp Sørensen har modtaget støttepengene fra TrygFonden til at afprøve, om man kan nedsætte risikoen for lungebetændelse hos patienter med apopleksi, hvis man tidligt screener for synkeproblemer og forbedrer mundhygiejnen.
Baggrunden for projektetUdover lammelser og tale- og hukommelsesproblemer vil op mod 78 procent af de 12.000 patienter, der årligt bliver indlagt på grund af apopleksi (hjerneblødning eller blodprop i hjernen), få synkeproblemer.Synkeproblemer giver risiko for at udvikle lungebetændelse, fordi patienterne fejlsynker mad og væske og får bakterieholdigt mundvand ned i luftvejene.
Lungebetændelse hos patienter med apopleksi medfører forlængede indlæggelsesforløb og øget dødelighed. Undersøgelser viser, at lungebetændelse er den næst hyppigste årsag til død i den første måned efter en blodprop i hjernen.