Alle, der er fyldt 15 år, kan søge om at se en kopi af deres journal. For at få en kopi af journalen skal der søges aktindsigt.
Hospitalet registrerer desuden forskellige data og informationer, der er nødvendige for din behandling. Du kan også få oplyst hvilke data, der er registreret om dig, ved at kontakte afdelingen eller Patientservice.Nogle informationer kan du selv finde ved at logge dig ind på din e-journal.Svar på aktindsigtHospitalet skal svare på din anmodning inden 10 dage. Svaret kan være at du får aktindsigt, eller det kan være en besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse på din anmodning.
Afslag på aktindsigt?I sjældne tilfælde kan du få helt eller delvist afslag på din anmodning. Et afslag skal altid gives skriftligt, og det skal begrundes. Hvis du er uenig i afgørelsen, kan du klage til Patientombuddet.
Gebyr?Første kopi af journalen er gratis. Hvis du anmoder igen, kan du opkræves et gebyr. Der opkræves desuden gebyrer for kopier af røntgenbilleder og lignende.
Børn og unge under 18 årDen, eller de, som har forældremyndighed over barnet, har ret til at søge aktindsigt i barnets journal. Af hensyn til barnet kan der i visse tilfælde gives afslag. Forældre kan f.eks. nægtes indsigt i oplysninger om prævention, abort eller behandling for kønssygdomme.
Brug for hjælp?Patientvejlederen kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du gør. Når du har fået de ønskede informationer, kan du desuden bede om, at en læge (eller en anden sundhedsperson) gennemgår journalen sammen med dig. Journalen er et arbejdsredskab for sundhedspersonalet og det kan være vanskelig at forstå indholdet. Mere informationSe links til højre på denne side.