Tilbage til menuen

Strategisk kompetenceudvikling

Hvorfor
Strategisk kompetenceudvikling på Gentofte Hospital har til formål at skabe en rød tråd i hospitalets kompetenceudvikling. Den skal sikre, at faglig, personlig og social kompetenceudvikling altid ses i sammenhæng med de visioner og strategier, der er formuleret for Gentofte Hospital.

Fremtidens patient vil have moderne behandlingsformer, hvor det centrale er, at forløbet bliver kortvarigt, og behandlingen så skånsom og begrænset, som det er muligt. Hospitalet bliver også løbende mødt med andre krav både fagligt og økonomisk, samtidig med en klar forventning om høj kvalitet og effektive arbejdsformer. Patienter, pårørende, borgere, politikere og vi som ansatte har alle sammen klare krav og forventninger til vores hospital.

Det giver et dynamisk udgangspunkt, som kræver omstilling og udvikling af os både som hospital og som arbejdsplads. Den dynamik, som efterspørges, skal komme fra både ledere og medarbejdere. Vi skal hele tiden være udviklingsparate og have ambitioner både på vores egne og på hospitalets vegne, så Gentofte Hospital er et professionelt, udviklende og attraktivt hospital for patienter, pårørende, medarbejdere, uddannelsessøgende m.v. Vi ønsker hele tiden at udvikle de kompetencer, som er nødvendige for at bruge alle disse udfordringer til gavn for patienter og medarbejdere. Sådan kan vi håndtere en dynamisk omverden og være med til at præge udviklingen.

Hvordan
På Gentofte Hospital har vi udarbejdet et koncept for strategisk kompetenceudvikling: Kompas. Kompas indeholder en række redskaber og processer, der støtter op om systematisk og målrettet kompetenceudvikling på hospitalet.

Et centralt omdrejningspunkt i det strategiske arbejde med kompetenceudviklinger medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Alle medarbejdere tilbydes årlige MUS-samtaler i overensstemmelse med Gentofte Hospitals udviklings- og uddannelsespolitik.

På Gentofte Hospital anser vi det for vigtigt, at der sammenhæng mellem hospitalets/afdelingernes mål, de opgaver, medarbejderne skal løse, og medarbejdernes kompetencer til det. MUS er det forum, hvor der er lejlighed til at undersøge, om der er en tilfredsstillende sammenhæng for begge parter.


Download pjecen ”Guide til medarbejderudviklingssamtaler” i pdf-format. 




Redaktør
Gentofte Hospital
Email:MiVrT5@NMe.regionh.dk



Bliv vikar