Videncenter for allergi

”Allergi er en sygdom, som er helt afhængig af, hvad man udsættes for. Det betyder, man kan fjerne sygdommen alene ved at forebygge kontakt med allergifremkaldende stoffer,” siger Jeanne Duus, der er leder af Videncenter for Allergi ved Gentofte Hospital. Centret blev etableret i 2001, og i dets korte levetid har det præsenteret adskillige banebrydende forskningsresultater og opbygget en af de mest solide kliniske databaser i Danmark.

Unik database
”Det, der gør vores kliniske database enestående, er vores stærke samarbejde med de praktiserende speciallæger. Deres observationer og indberetninger er helt afgørende for vores forskning,” siger Jeanne Duus, der har stået i spidsen for opbygningen af databasen. Det bekræfter Niels Veien, der til daglig er hudlæge i Aalborg. ”Tidligere noterede jeg alt det, jeg så i klinikken, i min egen lille database. Det er en kæmpe fordel, at alle vi speciallæger nu samler vores observationer. Dermatologi er jo et speciale, der geografisk ligger meget spredt, fordi det i høj grad bliver varetaget af de praktiserede speciallæger. På landsplan er der kun fire hospitalsafdelinger, så det er rigtig godt, at der nu er kommet et stærkt samarbejde omkring videncentret.”

Overvåger nye allergiformer
Speciallægernes indberetninger er især centrale, når det gælder videncentrets overvågning af nye former for kontaktallergi. ”Jeg konstaterede over en periode, at en del af mine patienter kom herop med svære tilfælde af ansigts- og håndeksem. Det var især kvinder, som var ansat som plejepersonale på hospitaler,” fortæller Niels Veien, der naturligvis indberettede sine observationer til videncentrets database. Og når videncentret konstaterer vækst i en type allergi i Danmark, fokuserer forskerne deres indsats på området. ”Det var blandt andet sådan, vi opdagede, at der var mange tilfælde af allergi over for konserveringsmidlet Methyldibromo Glutaronitril (MG). Vi kunne simpelthen konstatere en stigning i patienter med en bestemt reaktion, og via en systematisk gennemgang fik vi identificeret konserveringsmidlet MG som det allergifremkaldende stof,” siger Jeanne Duus.

Allergi overfor konserveringsmiddel i shampoo
MG var i forvejen forbudt i kosmetikprodukter, som er beregnet til at blive på huden, de såkaldte ”stay-on-products” som f.eks. fugtighedscreme. Men videncentrets forskning viste, at stoffet også fremkaldte allergi, når det blev brugt i såkaldte ”wash-off-products” som f.eks. sæbe. MG bliver blandt andet brugt i shampoo og flydende sæber, og det var årsagen til, at nogle af Niels Veiens patienter fik eksem i ansigtet og på hænderne.

Forbud går via EU
”En måde at forebygge allergi på er at oplyse patienterne om, hvilke stoffer de skal undgå at komme i kontakt med. Men det er jo svært for almindelige mennesker at forstå deklarationer på f.eks. sæbe- og shampooflasker,” siger Jeanne Duus. Hun mener derfor, at allergi skal forebygges på samfundsniveau, hvis det er muligt. ”De bedste resultater får man, hvis forebyggelsen ikke afhænger af folks individuelle handlinger. Allergifremkaldende stoffer bør generelt kun findes i produkterne i så små i mængder, at allergikere kan tåle det. Og i særlige tilfælde som konserveringsmidlet MG er det nødvendigt at forbyde det helt,” mener Jeanne Duus.

EU-forbud
Hun vurderer, at hvis man virkelig vil opnå noget på samfundsniveau, bliver man nødt til at anskue problemet internationalt, fordi kosmetiklovgivningen ændres på EU-niveau, og kosmetikindustrien er multinational. Derfor bragte Jeanne Duus også MG-problemet helt til tops i EU-systemet. ”Da vi havde vores forskningsresultater fra undersøgelsen om MG klar, rettede vi henvendelse til Miljøministeriet. Miljøminister Connie Hedegaard bar sagen videre til EU-Kommissionen, og den 7. februar 2007 blev stoffet endelig forbudt i hele EU,” fortæller Jeanne Duus. Der går dog cirka 15 måneder, inden alle produkter med stoffet skal være fjernet fra hylderne.

Næste projekt: hårfarve
Videncentrets næste projekt er at få styr på anvendelsen af meget allergifremkaldende stoffer i hårfarve. Der bliver nemlig flere og flere, der udvikler hårfarveallergi. Og Dermatologisk afdeling K oplever nogle meget svære tilfælde hos patienterne. ”Vi har netop gjort EU-kommissærerne for sundhed og erhverv opmærksomme på, at noget af vores nyeste forskning dokumenterer problemer med allergi over for hårfarve, og at der er behov for en international strategi på området,” fortæller Jeanne Duus. Hun understreger, at når man som forsker er oppe imod en milliardindustri med egne videnskabsfolk og professionelle lobbyister, er det ekstra vigtigt at have sin dokumentation 100 pct. i orden.