Med en ny, skånsom brændeteknik kan lægerne måske fjerne flimren i hjerteforkamrene, der rammer op mod hver tiende ældre. Det skal afklares i et internationalt forskningsprojekt, som Kardiologisk afdeling deltager i. Projektet er led i en række store undersøgelser inden for minimal invasiv behandling af hjertesygdomme.
”Metoden kan blive en grundsten i den elektrofysiologiske behandling af atrieflimren. Det vil være et kæmpe fremskridt, hvis den lever op til forventningerne,” siger overlæge, dr. med. Peter Riis Hansen fra Kardiologisk afdeling.
Han peger på, at mellem 5 og 10 pct. af alle over 65 får denne flimren i hjertets forkamre. Den giver åndenød og hjertebanken og kan også få blodpropper til at rive sig løs og begive sig mod hjernen.
Metoden bygger videre på en velkendt teknik, hvor læger fører katetre op til hjertet for at finde de områder, der udsender
forkerte impulser. Disse ganske små områder af hjertemusklen kan derefter ødelægges med radiobølger fra kateteret. Denne behandling har hidtil kunne tilbydes udvalgte patienter med andre typer af rytmeforstyrrelser. Den nye metode retter sig mod patienter med forkammerflimren. Her er impulsledningen mere diffus, og lægerne kan ikke brænde sig ud af det på normal vis.
”Det har imidlertid vist sig, at atrieflimren ofte udspringer af ekstra slag i det område, hvor de fire lungevener munder ud i hjertets venstre forkammer. Ved at brænde en cirkel rundt om indmundingerne kan vi på en måde isolere lungevenerne elektrisk fra resten af hjertet og dermed måske fjerne grundlaget for atrieflimren,” siger Peter Riis Hansen.
For at afklare metodens potentiale deltager Gentofte Hospital sammen med andre danske, svenske, finske og tyske hjertecentre i det stort anlagte projekt, der sammenligner brænding med sædvanlig medicinsk behandling af atrieflimren.
Forsøg afprøver stents til ballonudvidelserNetværksforskning finder man også i andre forsøgsrækker. SORT-OUT kaldes en serie forskningsprojekter, der sammenligner stents, som lægerne lægger i kranspulsårer ved ballonudvidelser. Her deltager Gentofte og de fire andre danske hjertecentre, og med 1.600 ballonudvidelser om året er kardiologisk afdeling P storleverandør af patienter til projekterne. I 2006 er centrene i gang med SORT-OUT 3, og resultaterne af det første projekt bliver offentliggjort i år.
Antallet af patienter tæller meget i forsøgene, for det gælder om hurtigt at få resultaterne ud.
”Når der kommer nye stents på markedet, er de ikke sammenlignet med de gamle, så ingen ved, om de nye er bedre. Vi sætter de bedste stents fra tidligere forsøg op mod de nye, og det er en kongstanke i SORT-OUT-projektet, at alle de danske hjertecentre deltager for hurtigt at få mange patienter med i undersøgelserne,” siger Peter Riis Hansen.
Lægerne i Gentofte afprøver også forskellige teknikker til at lægge stents ind i kranspulsårerne og deres forgreninger.
Mange patienter har forkalkning ved kranspulsårernes delingssteder, og i de nordiske BIFURK-forsøg undersøger lægerne fx, om det er bedst at lægge stenten udelukkende i hovedkarret, eller om det gavner at supplere med en stent i sidekarret.
”Sådanne store lodtrækningsstudier har ikke været lavet før, og vores kolleger i udlandet spidser virkelig ører. Vi forventer derfor, at resultaterne kan få en betydelig gennemslagskraft i det internationale, kardiologiske miljø og måske føre til ændring af guidelines,” siger Peter Riis Hansen.
Tester vævets tilstand inden operationI flere lokale projekter arbejder lægerne i Gentofte på at finde sikre metoder til at afgøre, om dele af et hjerte, der har manglet ilt ved en blodprop, kan overleve. Den viden er vigtig, når læger skal beslutte, om de skal operere eller ej.
Peter Riis Hansen forklarer, at der er tre muligheder, når hjertet har manglet ilt:
”Vi vil gerne vide, om vævet kan komme sig. Hvis det er dødt arvæv, er det ofte meningsløst at sende en patient til bypass, for hjertet pumper lige så dårligt bagefter,” siger Peter Riis Hansen.
I dag har lægerne ikke specielt gode undersøgelser til at afklare vævets levedygtighed eller viabiliteten, men Gentofte Hospital har fået et forskningslektorat i viabilitet og tester nu en række undersøgelses- og behandlingsmetoder på området.
Den ene metode er specialiseret ultralydskanning, hvor man blandt andet undersøger sammentrækningshastigheden i forskellige områder af hjertet. Når patienten er behandlet med bypass eller ballonudvidelse, gransker lægerne ultralydsbillederne og finder frem til forskellene mellem patienter, hvor operationen fik genoplivet hjertevævet til forbedret pumpekraft, og patienter, som havde dødt arvæv.
En anden metode er stress-ekko. Ved at give patienten stoffet dobutamin stresser lægerne hjertet til at trække sig bedre sammen.
”Hvis det under stress trækker sig bedre sammen, er det levedygtigt, og så er der ofte mening i at foretage et indgreb med ballon eller bypass,” siger Peter Riis Hansen.
Kardiologisk afdeling publicerer hvert år mellem 25 og 30 videnskabelige artikler om skånsomme indgreb i hjerter.
Pr. 1. april 2006 forsker fem ph.d.-studerende på afdelingen. Og overlæge Thomas Fritz Hansen er i gang med en disputats om MR-scanning af hjerter, og her kommer hospitalets nye MR-scanner meget belejligt. Den er doneret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.