Såfremt du er ansat som tjenestemand i stat, region eller kommune, har du mulighed for at få en tjenestemandspension, der omfatter førtidspension, svagelighedspension (invalidepension), tilskadekomstpension, alderspension samt ægtefællepension, børnepension og efterindtægt.
Pensionsalderen bliver regnet fra ansættelsestidspunktet, dog tidligst fra det 25. år og kan højst udgøre 37 år. Pensionsalderen bestemmer, hvor stor en procentdel af din løn, du får udbetalt i pension.
Du har mulighed for at få udbetalt tjenestemandspension tidligere end fra 60 års alderen, hvis du får bevilget afsked på grund af svagelighed (sygdom). Din samlede ansættelsestid skal svare til mindst 10 års fuldtidsansættelse. Pensionen bliver beregnet på grundlag af din optjente pensionsalder på fratrædelsestidspunktet.
Kvalificeret svagelighedspension
For at få kvalificeret svagelighedspension er det en betingelse, at din arbejdsevne er nedsat med mindst 2/3, og at du under 60 år.At få kvalificeret svagelighedspension betyder, at din tjenestemandspension bliver fastsat på baggrund af den "fulde" pensionsalder. Dvs. den pensionsalder som du kunne have opnået, hvis du var fortsat i jobbet og var blevet afskediget på grund af alder (ved dit 70. år).
Vurderingen af din erhvervsevne bliver foretaget af Nævnet for Helbredsbedømmelse i Tjenestemandssager (Helbredsnævnet).
TilskadekomstpensionHvis du bliver afskediget grundet utjenstdygtighed, som skyldes en arbejdsskade, der begrunder et krav om erstatning for tab af erhvervsevne - vil du være berettiget til en egenpension beregnet i forhold til en pensionsalder på 37 år.AlderspensionDu kan søge om at få alderspension, hvis du er nået folkepensionsalderen.Ægtefællepension og børnepension
Din efterladte ægtefælle/registreret partner og børn under 21 år kan få henholdsvis ægtefællepension og børnepension. Ægtefællepensionen er livsvarig og udgør 71 % af din beregnede egenpension.
Efterindtægt
Din efterladte ægtefælle/registrerede partner kan få udbetalt 3 måneders efterindtægt. Har du ingen ægtefælle/registrerede partner kan dine børn under 21 år modtage efterindtægt. Størrelsen af efterindtægten svarer til din sidst udbetalte løn eller pension.
Kritisk sygdom
Som tjenestemand kan du være dækket af en forsikring, så du kan få udbetalt et større beløb, hvis du kommer til at lide af visse kritiske sygdomme. Se Forsikring ved visse kritiske sygdomme.
DødsfaldTjenestemænd er omfattet af en gruppelivsordning, som udbetaler en forsikringssum til dine nærmeste pårørende, dvs. ægtefælle/samlever, livsarvinger eller dine arvinger.Du kan indsætte andre end "nærmeste pårørende" som begunstigede. Se begunstigede. Mere informationDu kan få mere at vide om regler og satser i din fagforening eller på din arbejdsplads. Er du ansat i Region Hovedstaden kan du finde supplerende oplysninger hos Pensionsteamet - og er du ansat i staten er det hos Personalestyrelsen.Tjenestemandspensionsloven finder du under love.