Tilbage til menuen

Krisehjælp til børn

Oversigt over tilbud om krisehjælp til børn og unge, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.

Børns liv bliver ændret, når de får at vide, at deres far, mor eller søskende er alvorligt syge. Selvom børn leger og er glade ind imellem, er sygdomsperioden en tid med megen ængstelse og bekymring. For at komme bedst muligt igennem den tid har børn brug for opmærksomhed og omsorg.

Børn, der har mistet en forælder eller søskende ved dødsfald, har ekstra brug for et tæt og varm kontakt til resten af familien. Et nært fællesskab er afgørende for, hvordan barnet kommer gennem sorgen. Sorg er desværre ikke noget børnene kan komme over, men noget de skal lære at leve med, som en naturlig del af livet.

Udover familien at støtte sig til, kan barnet have behov for kontakt til et af de etablerede rådgivningssteder.



Børn, Unge og Sorg giver rådgivning til børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.

Du kan få gratis støtte fra professionelle rådgivere pr. telefon, i grupper eller gennem individuelle samtaler.

Børn, Unge & Sorg
Kejsergade 2, 1. og 2. sal
1155 København K
Tlf. 70 266 766



Børns Vilkår har en familiegruppe, som henvender sig til børn mellem 6-18 år.

Formålet med familiesorggrupperne er, at give de børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende mulighed for at bearbejde deres sorg.

Familiegrupperne er sammensat af jævnaldrende børn og unge og deres forældre eller andre nære voksne.

Det er gratis at deltage.

Børns Vilkår
Trekronergade 126 F
2500 Valby
Tlf. 35 55 55 59



Kræftens Bekæmpelse har sorggrupper for børn og unge.

I en sorggruppe får børn mulighed for at tale om deres oplevelser, høre om andre børns oplevelser, og møde forståelse for de mange kaotiske følelser, der knytter sig til et tab.





  




Redaktør
Helge Kjellander
Email yioc@f9d.regionh.dk