Tilbage til menuen

Hospitalsbehandling

Du har ret til vederlagsfri behandling på de offentlige hospitaler.

Det er en betingelse, at du har bopæl her i landet - og normalt skal du være henvist af en læge.

Tilflyttere fra udlandet

Er du tilflyttet fra udlandet, får du ret til gratis hospitalsbehandling, når du er blevet tilmeldt folkeregistret.

Akut behandling

Uanset hvor du opholder dig i landet, har du ret til behandling på det nærmeste hospital, hvis du kommer ud for en ulykke, pludselig opstået sygdom eller forværring af kronisk lidelse.

Det samme gælder udlændinge, der heller ikke skal betale for den akutte behandling. Derimod kan udlændinge komme til at betale for behandlingen ud over den akutte fase.


Frit sygehusvalg

Med en lægehenvisning, har du mulighed for at vælge mellem offentlige hospitaler, hospicer samt nogle private specialsygehuse. Det drejer sig bl.a. om behandlingssteder for gigtsygdomme, sklerose, epilepsi, hjerneskade, muskelsvind og polio-, trafik- og ulykkesskade.

Der gælder særlige regler mht. højt specialiseret behandling på visse hospitalsafdelinger.


Udvidet frit sygehusvalg

Hvis skal vente længere end 1 måned på behandling på offentlige hospitaler eller allerede har ventet i en måned - kan du vælge at blive behandlet på privatsygehus eller en privatklinik.

Læs mere på sygehusvalg.dk.

Behandling i udlandet

Du har mulighed for at få refunderet udgifter til behandling på hospitaler i et andet EU- eller EØS-land. Det er en betingelse, at du ikke kan få tilbudt en rettidig behandling her i landet. Du skal bede regionen om en bevilling, inden du begynder behandlingen i udlandet.

I særlige tilfælde skal hospitalet tilbyde dig nødvendig behandling i udlandet. Det gælder, hvis behandlingen ikke kan ydes på et dansk hospital.

Endvidere har du mulighed for at blive henvist til forskningsmæssig- eller eksperimentel behandling i udlandet.

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Se under Kørsel

Ventetid

På Indenrigs- og Sundhedsministeriet Patientinfo kan du finde ventetider på de enkelte hospitaler.


Mere information

Sundhedsloven samt bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling mv. finder du under henholdsvis love og bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.


 

 




Redaktør
Helge Kjellander
Email yioc@f9d.regionh.dk