Tilbage til menuen

Folkepension

Folkepension sikrer alle, der har nået folkepensionsalderen en indtægt.

Folkepensionsalderen er nu 65 år, men den vil gradvist stige til 67 år.
Når du nærmer dig folkepensionsalderen, orienterer kommunen dig om dine rettigheder med hensyn til folkepension.

Du kan vælge at søge om folkepension eller søge om at få udskudt folkepensionen, det der kaldes opsat pension.

Hvis du er førtidspensionist, overgår du automatisk til folkepension.

Folkepensionsalder

Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår du er født.

folkepensionsalder
fødselsdato
65 år         før 01-01-1954
65½ år fra 01-01-1954 til 30-06-1954
66 år fra 01-07-1954 til 31-12-1954
66½ år    fra 01-01-1955 til 30-06-1955
67 år efter 30-06-1955


Regulering af folkepensionsalderen på grund af stigende levetid, vil fortsat kunne ske første gang i 2015 med virkning fra 2030.

Folkepensionens bestanddele

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg.

Du ret til at få udbetalt grundbeløbet, hvis du ikke har nogen indkomst ved personligt arbejde. Grundbeløbet bliver nedsat, hvis du har arbejdsindtægt og indtægten overstiger et fastsat beløb.

Renteindtægter og private pensioner nedsætter ikke grundbeløbet.

Pensionstillægget bliver nedsat, hvis din egen og eventuel ægtefælle/samlevers samlede indkomst overstiger et fastsat beløb.

Udbetaling

Folkepensionen bliver udbetalt månedsvis bagud. Du kan få udbetalt en ekstra måneds folkepension for den første måned, hvis du ved overgangen til folkepension modtager forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse. Det gælder dog ikke, hvis du alene modtager modtager forudbetalt tjenestemandspension.

Størrelsen

Hvilke beløb du får udbetalt, kan du se under aktuelle beløb.

Opsat folkepension

Du kan når som helst søge om opsat folkepension dvs. udskyde din folkepension, hvis du ønsker at arbejde som lønmodtager eller selvstændig. Det vil betyde, at du senere får en højere pension.

Du kan opsætte folkepensionen to gange med mellemliggende pensionsudbetaling. 
Folkepensionen kan højst blive udskudt i 120 måneder svarende til 10 år.

Betingelsen er, at du:

  • har søgt om folkepension
  • arbejder mindst 1.500 timer hvert kalenderår enten som lønmodtager eller ved selvstændig virksomhed
  • hvert år dokumenterer beskæftigelseskravet

Hvis du har en varigt nedsat funktionsevne, kan du få dækket nødvendige merudgifter i den periode, du har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Venteprocent

Når du vælger at ophøre med opsat pension og overgår til folkepension, bliver der udregnet en venteprocent. Den bliver beregnet som forholdet mellem det antal måneder, din pension har været udsat - og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i din alder. Ventetidsprocenten bliver afrundet til nærmeste hele procent.

Din løbende folkepension bliver forhøjet med denne venteprocent i resten af din levetid. Eventuel efterlevelsespension bliver også forhøjet.

Engangsbeløb

Såfremt du ikke kan opfylde beskæftigelseskravet i et kalenderår, kan du ikke optjene venteprocent for det år. I stedet får du udbetalt et engangsbeløb svarende til den folkepension, du ellers ville være berettiget til i den periode. Engangsbeløbet er ikke folkepension. Det betyder, at du fortsætter på opsat pension, selvom beskæftigelseskravet ikke har været opfyldt i et kalenderår.


Ophør af folkepension

Retten til pension ophører dagen efter din død. Er du enlig - bliver din pension for dødsmåneden reduceret i forhold til nævnte ophør. Det beregnede beløb bliver udbetalt til dit dødsbo. Har du modtaget pensionen forud, vil det for meget udbetalte beløb blive krævet tilbagebetalt af dødsboet.

Hvis du er gift eller har samlevet med en pensionist, kan de få udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder. Se under efterlevelsespension.


Som folkepensionist kan du søge om: 

Mere information

Du kan beregne din folkepension på




og hos




Læs mere om folkepension hos




Lov om social pension og bekendtgørelse om opsat pension finder du under henholdsvis love og bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.