Tilbage til menuen

Feriedagpenge

Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du i nogle tilfælde få udbetalt feriedagpenge.
 

Betingelsen er, at du er lønmodtager eller ledig. Du skal have holdt den ferie, som du evt. har optjent med feriepenge eller løn.

Optjening

Du optjener ret til ferie med feriedagpenge, hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller syge- og barseldagpenge, når du ikke i samme periode har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Optjeningsår - ferieår

Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret er perioden fra 1. maj til 30. april.

Nyuddannede (dimittender)

Er du blevet medlem af a-kassen lige efter en afsluttet uddannelse, har du ret til 5, 10 eller 15 feriefridage i det ferieår, du blev medlem. Antallet af dage afhænger af, hvornår du blev medlem.
Det følgende ferieår har du ret til 15 feriedage med dagpenge.

Betingelserne er, at du 

  • opfylder betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge - undtagen at stå til rådighed
  • holder ferie
  • har ret til feriedagpenge
  • har holdt den betalte ferie, du evt. har ret til efter ferieloven
  • har bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land

Ansøgning

Du skal søge om at få udbetalt feriedagpenge på et særligt skema, som du kan hente i din a-kasse eller hos Arbejdsskadestyrelsen ved at klikke på logoet 

 

Mere information

Bekendtgørelse om feriedagpenge kan du finde under bekendtgørelser, cirkulærer & vejledninger.





Redaktør
Helge Kjellander
Email yioc@f9d.regionh.dk