Ved at få godkendt faderskabet sikrer du dit barns rettigheder i forhold til faderen.
Faderskabet har bl.a. følgende betydning:
Er du gift sker registrering af faderskabet ved at sende fødselsanmeldelsen til kordegnen i jeres bopælskommune.
Selvom du ikke er gift, kan du godt få godkendt faderskabet hos kordegnen. Du skal udover fødselsanmeldelsen sende en omsorgs- og ansvarserklæring. Det er en erklæring om, at I sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn. Bliver faderskabet godkendt på den måde, så får I fælles forældremyndighed over barnet.
Såfremt I ikke ønsker fælles forældremyndighed, kan faderen skriftligt anerkende faderskabet overfor statsforvaltningen. Det foregår på en blanket til anerkendelse af faderskab. Anerkendelsen kan ske før fødslen.
Hvis du har født, men ikke fået registreret faderskabet - vil statsforvaltningen bede dig oplyse, hvem der kan være far til barnet. Der er en særlig blanket til moderens oplysninger til faderskabssagen. Statsforvaltningen vil herefter behandle faderskabssagen.
Du kan i statsforvaltningen få personlig og/eller telefonisk vejledning om regler og retsvirkninger vedrørende faderskab.
Mere informationLæs mere om faderskab hosFamiliestyrelsen under
Hos Statsforvaltningerne kan du finde adresse/telefonnummer til din eget statsforvaltning, børneloven samt ansøgningsskemaer