Tilbage til menuen

Efterløn

Efterlønsalderen bliver over en periode ændret fra de nuværende 60 år til 64 år. Samtidig vil efterlønsperioden blive forkortet til 3 år.
Efterlønsordningen er fleksibel. Det betyder, at du gradvist kan trække dig tilbage fra arbejdslivet. Du har nemlig mulighed for at arbejde som lønmodtager eller selvstændig, selvom du modtager efterløn.

Venter du med at søge efterløn, kan du opnå flere økonomiske fordele.

Efterlønsalder

Efterlønsalderen er afhængig af, hvornår du er født.

efterlønsalder
fødselsdato
60 år         før 01-01-1954
60½ år fra 01-01-1954 til 30-06-1954
61 år fra 01-07-1954 til 31-12-1954
61½ år    fra 01-01-1955 til 30-06-1955
62 år fra 01-07-1955 til 31-12-1955                                            
62½ år fra 01-01-1956 til 30-06-1956
63 år fra 01-07-1956 til 31-12-1958
63½ år fra 01-01-1959 til 30-06-1959
64 år efter 30-06-1959

For alle, der er født efter 31. december 1962 bliver efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen.

 Betingelser for at få efterløn 
  • at du har nået efterlønsalderen
  • har været medlem af en a-kasse i mindst 30 år
  • har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år og senest fra dit 30. år (anciennitetsreglen - der er undtagelser)
  • vil kunne opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge
  • har fået indberettet værdien af pensionsformuen
  • har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Hvor søger jeg om efterløn?

Du søger om efterløn i din a-kasse.

Arbejdskrav for at få efterløn

  • Du skal have haft fuldtidsarbejde som lønmodtager i 52 uger indenfor de sidste 3 år  eller arbejdet en tilsvarende periode som selvstændig - (deltidsforsikrede i 34 uger)
  • Såfremt du har mistet retten til arbejdsløshedsdagpenge på grund af varighedsbestemmelserne - efter du er fyldt 50 år - behøver du ikke opfylde arbejdskravet til udbetaling af efterløn, hvis du fortsat betaler medlems- og efterlønsbidrag samt opfylder enciennitetskravet, når du når efterlønsalderen.

     

    Der er i den forbindelse ligeledes en dispensationsmulighed, hvis du er syg på det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen.

Hvor stor er efterlønnen?

Du kan få efterløn svarende til den dagpengesats, som du er berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis du er født efter 1. juli 1959.

Hvis du er  født før 1. juli 1959 er efterlønnen højst 91 % af dagpengenes højeste beløb. 

Du kan få udbetalt fuld takst, hvis du udskyder overgangen til efterløn. Hvor meget du skal udskyde overgangen fremgår af denne tabel.

fødselsdato udskydelse af efterløn
før 01-01-1956 2 år
fra 01-01-1956 til 30-06-1956 18 måneder
fra 01-07-1956 til 31-12-1958 12 måneder
fra 01-01-1959 til 30-06-1959 6 måneder

Takster kan du finde under aktuelle beløb.

Arbejde i efterlønsperioden

Det er tilladt at arbejde ubegrænset som lønmodtager - også på overgangstidspunktet. Arbejdstimerne skal så trækkes fra i efterlønnen - som udgangspunkt time for time.

Du kan drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i op til 400 timer om året, mens du modtager efterløn. Virksomhedens indtægt må maksimalt være 71.375 kr. om året (taksten januar 2012). Hvis du inden overgangen til efterløn har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du drive din selvstændig virksomhed videre på nedsat tid, mens du modtager efterløn. Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere.

Alle de timer du bruger på selvstændig virksomhed skal trækkes fra i efterlønnen.

Ophold og arbejde i udlandet

Som efterlønsmodtager kan du frit opholde dig og arbejde i et andet EØS-land. Her gælder der ingen begrænsninger.

Uden for EØS-landene må du kun opholde dig i sammenlagt tre måneder pr. kalenderår.


Efterlønsbevis

Et par måneder inden du når efterlønsalderen, sender a-kassen et ansøgningsskema til dig, som du skal underskrive og returnere. Du skal samtidig sende supplerende oplysninger om din pensionsformue, hvis  a-kassens opgørelse ikke er korrekt.

Når a-kasse modtager din ansøgning, kan de udstede et efterlønsbevis til dig, hvis du opfylder betingelserne.

Husk derfor at sende ansøgningen til din a-kasse!

Med et efterlønsbevis har du ret til at gå på efterløn, selvom du i mellemtiden er blevet syg og ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efterlønsbidrag

Når du har fået udstedt efterlønsbeviset, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag, kun almindeligt kontingent til a-kassen. 

Pensionsformue

A-kassen opgør værdien af dine pensioner ved din efterlønsalder. Det er denne opgørelse, der bestemmer modregningens størrelse.

Pensionsformueregler, hvis du er født 1. januar 1956 eller senere.

Pensionsordninger med løbende livsvarige ydelser bliver fradraget med 80 %. For øvrige ordninger bliver der beregnet et pensionsbeløb på 5 % af det indberettede depot, som bliver fradraget med 80 %. Der bliver foretaget et fradrag for disse pensioner, uanset om de bliver udbetalt eller ej.

Løbende udbetaling af pension, som led i et ansættelsesforhold, bliver fradraget med 64 %.

Pensionsformueregler, hvis du er født før 1. januar 1956:

Pensionsordninger med løbende livsvarige ydelser samt øvrige ordninger, der bliver beregnet som et pensionsbeløb på 5 % af det indberettede depot, bliver fradraget med 60 % efter et bundfradrag. Der bliver beregnet et fradrag i efterlønnen for disse pensioner, uanset om de bliver udbetalt eller ej.

Løbende udbetaling af pension, som led i et ansættelsesforhold, bliver fradraget med 50 %.

Hvis du udskyder overgangen til efterløn i 2 år, vil der kun blive foretaget fradrag for løbende pension, som led i et ansættelsesforhold og altså ikke de andre pensionsordninger. Fradraget er på 55 %.

Skattefri præmie

Du kan optjene en skattefri præmie, hvis du udskyder overgangen til efterløn. Er du født efter 1. juli 1959 starter optjeningen fra datoen, hvor eftelønsbeviset har virkning.

Både arbejde som lønmodtager og som selvstændig kan indgå i opgørelsen. Selvstændig virksomhed kan dog kun medregnes, hvis den har været drevet i væsentligt omfang.

Du optjener som udgangspunkt 12.293 kr. (8.190 kr. for deltidsforsikrede) for hver 481 timers arbejde  (taksten 1. januar 2012).

Den skattefri præmie bliver udbetalt af a-kassen, når du når folkepensionsalderen.

Skattefri præmie, hvis du er født før 1. juli 1959

For at optjene skattefri præmie, skal du udskyde overgangen til efterløn.

Hvor lang tid, du skal vente, fremgår af denne tabel.

fødselsdato udskydelse af efterløn
før 01-01-1956 2 år
fra 01-01-1956 til 30-06-1956 18 måneder
fra 01-07-1956 til 31-12-1958 12 måneder
fra 01-01-1959 til 30-06-1959 6 måneder


Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Hvis du får tilkendt førtidspension, har du ret til at få tilbagebetalt dine efterlønsbidrag. Beløbet bliver udbetalt kontant.

Selvom du ikke er førtidspensionist, kan du ansøge om at få tilbagebetalt dine efterlønsbidrag. Det er her en betingelse, at du skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn. Hvis du er under 60 år, skal det tilbagebetalte efterlønsbidrag normalt overføres til en pensionsordning.

Udbetaling af efterlønsbidrag i 2012

Du kan i 2012 få udbetalt dine efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Du skal dog betale en afgift på 30 % af bidrag indbetalt efter 15. maj 2011.

Betingelsen er, at du:

  • er under 60 år (ikke har nået efterlønsalderen)
  • skriftligt fravælger efterønsordningen
  • a-kassen modtager din ansøgning i periode 02-04-2011 til 01-10-2011.

ATP

Du kan vælge at indbetale frivilligt til ATP Livslang Pension.

Mere information

Se artiklen skattenedslag for seniorer.


Læs mere om efterløn hos




Hos Pensionsinfo kan du beregne størrelsen af din efterløn




Arbejdsløshedsforsikringsloven kan du finde under love.