Dallund er et rehabiliteringscenter, hvor du kan få hjælp og inspiration til at komme videre i livet efter din kræftsygdom.Dallund slot ligger i naturskønne omgivelser ved Søndersø på Fyn.
Opholdet på Dallund varer 6 dage. Der er forskellige temaer i de enkelte uger i løbet af året. Du kan prøve at finde en uge, der passer netop til dine behov.
Kurserne henvender sig primært til kræftramte, der ikke tidligere har været på RehabiliteringsCenter Dallund.Det bedste tidspunkt for et ophold er som hovedregel mellem 3 måneder og 1½ år efter, at din kræftbehandling er færdig. Hvis du er i kemoterapi med tabletter og/eller i hormonbehandling, behøver du ikke at have overstået behandlingen for at komme i betragtning.
Din partner kan deltage i ugerne med temaet "En uge for par".Du er velkommen til at få besøg, blot du aftaler det med personalet. Din besøgende skal betale for enten frokost eller aftensmad.
Hvordan søger jeg?Du kan søge om et ophold på Dallund gennem hospitalet eller din praktiserende læge. Ansøgningen sendes til Dallund.
Hvad koster det?Dallund kan efter en individuel vurdering bevilge dig et gratis rehabiliteringsophold.Mere informationDu kan læse mere om Dallund bl.a. om emnerne i de enkelte uger og hente ansøgningsskema hos Kræftens Bekæmpelse ved at klikke på logoet